Dresden og Saksiske Schweiz 2026 Dag 3

 Dag 3

Vi er oppe omkring 7.30. Igen har der været kontroverser i nattens løb. På et tidspunkt forsvandt tæppet nede ved fødderne, og da jeg prøvede at trække det lidt til mig, var det ikke muligt. Jeg lå nogen tid, før jeg gav mig til at undersøge sagen nærmere. I halvmørket - vi har en lille lampe brændende i entreen for at kunne finde på toilettet om natten uden at vælte alt muligt - kunne jeg se at tæppet var låst mellem Henriks ben. Der skulle et kraftigt hiv til at frigøre det. Så kunne jeg lægge mig til at sove igen.

Her til morgen synes Henrik, han har sovet dårligt. Været vågen flere timer.... Det var ikke lige der, hvor jeg var vågen i så fald.

Vi nøjes med det yougurt der er tilbage, så behøver vi ikke at køre til Lidl her til morgen.

Der er trængsel på morgenbordet, når værtindens udvalg af sex-accessories også skal være der

Vi har allerede hørt nok om Trump's store sejr, en aftale, som ingen tilsyneladende er utilfredse med. Så kan vi måske slippe for at høre mere om hans ønske om at eje Grønland?

Militärhistorischer Museum er dagens væsentligste programpunkt. Det skulle være spiseligt for selv pacifister. Pernille har vist sine tvivl, men de bliver gjort til skamme. Efter at have indleveret tasker og overtøj i garderoben er vi klar til "kamp". Vi bliver mødt af en ung mand, der tilbyder at introducere os til museet. Om det er ham er en af os, der får det til at handle om "Dyr i krigens tjeneste", husker jeg ikke.

Det er Liebeskind der har vovet at lave denne bygningsmæssige tilføjelse

Han er ikke bare pædagogisk, men også engageret. Det bliver en forrygende start på vores besøg. Vi går lige en runde hver især for at finde ud af, hvilke dyr, vi gerne vil høre om. Efter hukommelsen drejer det sig om: Elefanter, Dromedarer, Løver, Får, Geder, Hunde, Katte, Duer, Bier, Gæs og Vildsvin.

Gæssene blev hovedsagelig brugt som vagtposter. Helt fra antikken af. De er territoriale og skræpper op når nogen nærmer sig. Lader sig ikke lokke på afveje som en hund kunne af en god bøf. Vildsvinet blev brugt på Hannibals tid, til at skræmme elefanter. Oversprøjtet med noget brændbart kunne de omdannes til levende ildkugler, der kunne tage pippet fra enhver elefant.

En ikke mindre grusom ting var brugen af hunde i 2. Verdenskrig, hvor tanks var blevet almindelige. Hvordan uskadeliggør man en tank? Undersiden er dens svage punkt, så anti-tank miner er en mulighed. Men der er det bælterne der skal udløse sprængladningen. Men med en hund bærende på sprængstof kan man komme helt ind under køretøjet. Hunden bliver trænet i at finde føde under tanks. Men for at være sikker på at den virkelig gør det, sulter man den på forhånd. Bestialsk - ikke?

Med sprængstoffet på siderne og udløsermekanismen på ryggen

Benjamin, som guiden hedder, tager os også med hen til en af de første kanoner. Jeg undlader her, at gå i detaljer omkring den, men det omhandler teknologisk udvikling i slutningen af Middelalderen og hvordan nye jobs opstår. Den kunne kun skyde 2 skud pr. dag. Det er der selvfølgelig en historie bag.

Da han slipper os, er vi udmattede af at kommunikere på engelsk med en tysker i lang tid, og enes om at gå hver for sig den næste time.

Jeg prøver at få lidt overblik over de forskellige afdelinger. Der er stue + 4 etager og noget er i Liebeskind's nye del, så det er ikke helt let.

Da vi endelig forlader stedet, er der ingen tvivl om, at vores guide gjorde det til et uforglemmeligt besøg.

På vejen videre støder vi på disse små biler, som åbenbart er en køreskole

Vi bevæger os tilbage mod äussere Neustadt, hvor der skulle være et lidt alternativt miljø og steder som Kunsthofpassage, som vi ender i. Der er noget, der hedder Lila Sose, vist oversat til Lilla Sovs, hvor vi får noget at spise. Jeg har mest lyst til kaffe og kage, men der er kun dessert, så jeg ender med en kirsebærparfait og en cappucino.

Min dessert

                                                         Kreative facader                                                      i Kunsthofpassage

Så går vi lidt rundt i området. Der er mange turister, hvoraf mange lyder til at være tyske.

Sidste punkt på dagen skal være en cykelrundtur Pernille har fundet i en app hun har. Den bygynder ikke langt fra den Militære museum, så der kører vi tilbage til.

Det bliver en overraskelse. Vi kommer direkte fra bymæssig bebyggelse og kører efter få hundrede meter nede i en skovklædt kløft. Kører man ned - og det gør vi til en vandløb - skal man som oftest op igen, og det skal vi. Vi kører nogle kilometer, men i sidste ende er Henrik ikke så glad for det, han har også den cykel, der er mindst duelig i sådan noget terræn, der skifter mellem alm. skovsti og gamle østtyske betonveje, der ikke er rettet til de sidste 65 år.

Så vi ender med at afbryde turen, og køre ud (op) til en hovedvej mod Dresden. Herved kommer vi igennem Silicon Saxony, som industriområdet kaldes. Det er en af de mere positive erhvervsmæssige ting i Sachsen, at man har haft succes med at satse på ny teknologi.

Herfra kører vi hjem.

Om aftenen er Henrik og jeg nede at spise på hjørnet på en Döner. Jeg får Spaghetti Carbonara, som lige mangler det rigtige pift: Stegt bacon. Det er ikke helt det samme med en halvkedelig skinke. 

Dresden og Saksiske Schweiz 2026 Dag 2

 Dag 2

Lejligheden viser sig ret specielt indrettet. 

Billederne slår tonen an

Allerede i entreen aner man noget er galt - eller i hvert fald usædvanligt. Ikke bare er billederne udfordrende til den erotiske side, der er også redskaber til lidt af hvert.

 

Hvad skulle det være i dag?

Og sådan bliver det ved. Man kan blive lænket til sengen og meget, meget mere. Det hele er i en stil med meget sort. Selv sengetæppet og sengen er sort og lampen i loftet i soveværelset er muligvis smart og lyse skal den muligvis ikke, men PRAKTISK det er det ikke. Der er gjort meget ud af design og mindre ud af det praktiske. Vi finder et viskestykke, men der er ingen krog at hænge det op på.

Der er kun dobbeltsengen, som Henrik og jeg skal dele. Den er til gengæld rigelig bred. Det samme kan man ikke sige om dynen eller sengetæppet eller hvad det nu er og som vi også skal dele.

Natten forløber nogenlunde roligt. Der bliver sovet igennem, men om morgenen har vi ikke helt samme opfattelse af forløbet. Henrik mener, det er mig, der har ligget på skrå og sparket til ham. Jeg mener på den anden side, at tæppet er forsvundet og jeg derfor har måttet opsøge det.

Vi starter morgenen med en udflugt til Lidl efter ting til morgenmad. Der er uendelig meget grim graffitti her i kvarteret i Neustadt på den højre elbbred. Et sted er to polske håndværkere i gang med at klæbe isoleringsplader på en husmur. Det er ikke kun i Danmark og Island polakkerne er et af de største mindretal. Gad vide om der så arbejder ukrainere og moldovere og bulgarer og rumænere i Polen?

Efter et dejligt måltid bestående af yougurt med müsli og æblestykker efterfulgt af en ristet bolle med ost og kaffe ankommer Pernille præcis kl. 10.00 og vi begiver os ud i byen.

Cykler over på den anden side af floden, hvor Altstadt befinder sig. Det er her alle de berømte bygninger efterhånden alle er genopbygget til deres oprindelige udseende. Dresden blev jo stort set jævnet med jorden i starten af 1945 af det der i dag bliver omtalt som et allieret terrorangreb. Der var ikke militære mål af betydning.

Vi parkerer ved Operaen - Semperoper - hvor to mænd sidder på hver side af indgangen, ligesom Holberg og Øhlenslæger ved Det kongelige Teater. Jeg mener den højre er Schiller og Henrik holder på at makkeren er Goethe. Og Sør'me om vi ikke begge har ret!

Vi går rundt i området og kommer til Frauenkirche. Den har fået et lidt spættet udseende, da oprindelige sortsvedne byggeblokke er genbrugt i det omfang de har kunnet findes og været intakte.

Frauenkirche udefra

Man kan komme op i toppen af kuplen. Det mener vi nok at kunne nå, før der er åben kirke 13-17. Billetdamen advarer om at der er 200 et eller andet trin op. Vi ligner åbenbart de pensionister, vi også er.

Op kommer vi. Og hvilken udsigt. Giver et godt indtryk af byen og floden. Vi har diskuteret om der er for lidt vand til at turbådene kan sejle, men de der sejler opstrøms mod Pirna og Saksiske Schweiz kan i hvert fald, ser vi. Undervejs op af alle trapperne kan man et par steder se ned i kirken, hvor der er et orgelarrangement med tilhørere. De ser små ud. Det minder om Reichtag i Berlin, hvor man også kan se ned til politikerne.

Et kig ned i kirkerummet

Bagefter er vi inde i kirken, der glimter af guld. Dekorationerne er mest holdt i lyse farver, særlig lyserødt. Pernille kalder dem Barbiefarver. Kønt er det ikke. Ser man bort fra alter/orgel afdelingen, ligner det mere et teater.

                               

                  Guld og glimmer                                                                   Mindede lidt om et teater

Maverne begynder at kalde på mad og vi kommer forbi Altmarkt, hvor der er Herbst Markt med masser af spisemuligheder. Jeg får Böhmisch Bratwurst mit Pommes. Det er en røget ristet pølse, der smager rigtig godt.

Så skal vi ud til Panometer Dresden, så vi må tilbage for at hente cyklerne. Jeg er ved at lede os i den forkerte retning, men vi ender med at passere den rigtige vej forbi Altmarkt igen. Kører gennem Grosse Garten på vejen derud, forbi et slot, der minder lidt om en overstørrelse af Erimitageslottet.

Panometer er indrettet i en gammel gasbeholder. Den første udstilling var Dresden i Barok-tiden. Siden fulgte Dresden 1945, altså den udbombede by. Den har Pernille set og derfor anbefalet stedet, som også var på min liste. For nylig var der en udstilling om Amazonas og lige nu én om Great Barrier Reaf.

Først går man rundt langs kanten af beholderen og bliver i en række opstillinger og film ført ind i emnet i dette tilfælde, hvad et koralrev består af, og hvordan det fungerer. En koral er en symbiose mellem en polyp og en alge. Hvilke typer koraller der findes. Dyrelivet ved revet. Antal arter og meget, meget mere.

Et stykke koralrev med rækværk i forgrunden

Når man er kommet hele vejen rundt, kommer man ind i hovedrummet, hvor emnet er afbildet på et lærred, der nærmest er cylinderformet. I dette tilfælde ser man rundt på et højopløst billede af et koralrev, der kan betragtes fra forskellige etager på et observationstårn midt i rummet.

Pernille i forgrunden og "Gläserne Manufaktur" i baggrunden

På vejen hjem kommer vi forbi "Gläserne Manufaktur", hovedsædet for VW's elbil udvikling. Der er udstillet nogle af de seneste modeller udenfor bl.a. en el Golf, som Henrik har læst en meget rosende artikel om i Politiken. Vi kan både få prøvetur og alt muligt, men klokken er mange. Vi når lige forbi Den botaniske have, der ligger ved siden af. De lukker først kl. 18, så vi går lige lidt rundt et kvarter.

Så er det hjem og spise aftensmad fra Lidl.

18,66 km

Dresden og Saksiske Schweiz 2026 Dag 1

 Dag 1

Så sidder vi i toget til Prag. Skal dog kun til Dresden - men er først fremme i aften. Det er et tjekkisk tog, men både lokomotivet og personalet er indtil videre dansk. Der er vist 8 pladser hvor cykler kan hænge i den ene side og 3 til at stå i den anden. Mit dæk er for tykt til at kunne være i krogen, så den må blive nede.

Cykelvognen var den forreste, vi skal sidde 2 vogne længere tilbage.

Hængende og stående cykler

På perronen kom jeg til at snakke med en nordmand, der var så belæsset med bagage, at man tænkte han havde glemt cyklen, for så meget kan man da ikke rejse med.

Det var hans flyttelæs. Han skulle til Prag for at studere det næste år. Kom fra Bodø, som åbenbart er højt mod nord. Han blev meget begejstret, da jeg kunne tale med om Blåmannsisen og Virijaure og Staloluokta.

Det er et fint tjekkisk tog med alle moderne bekvemmeligheder. Ind imellem er der små pædagogiske videoer af hvordan bagage skal placeres. Hvor barnevogne og cykler skal anbringes og hvordan. Hvor toiletterne er. Hvor hurtigt toget kører.

Det indre af et moderne tjekkisk tog

Det eneste, der virker lidt kikset er hvor man gør af affaldet. Det er en lille skuffe nede mellem sæderne. Må være besværlig at tømme?

Det eneste der kiksede her til morgen var vandflaskerne. Ikke at jeg ikke fik dem fyldt. Ikke at jeg ikke fik dem med ned i elevatoren. Men da jeg sad i s-toget, opdagede jeg pludselig, at de ikke var på cyklen. Stod altså stadig udenfor elevatoren på Carlshøjvej. Købte to flasker vand for mine DSB point på Hovedbanen og ringede og fik personalet til at tage de andre ind.

Ikke overraskende bliver toget 20 min forsinket på dets vej gennem Danmark, men så er det pinligt at  indrømme, at det stadig kun er 20 min forsinket ved ankomsten til Dresden. Endnu en begmand til DSB!

Da vi startede var cykekvognen helt forrest, men i Hamburg skiftede vi formodentlig lokomotiv og kørte så den anden vej, hvorefter cykelvognen var bagest.

Der er L-A-N-G-T til den anden ende 

Vi kommer af og går efter elevatoren. Den synes at være i den diamentralt modsatte ende? Ganske rigtigt og for at det ikke skal være løgn, er man ved at bygge en ny. Så vi ender med at trille/bære cyklerne ned ad trappen.

Wir bauen ein neues Aufzug - tak for kaffe

Cykler først til Jugendherberget, hvor Pernille skal bo. Så kører Henrik og jeg videre til vores residens.

               

Det er stort set mørkt på turen

Underlaget for cyklister er af meget varierende beskaffenhed. Nogle gange er der afmærkning på vejen, nogle gange kører man på fortovet og overalt bliver man med mellemrum overhalet både uden og inden om af lokale cyklister, der bare skal hjem i en fart.

FiftyShadesOfGreen, som lejligheden kaldes af sin ejer, ligger på den anden side af floden i Neustadt. Finder nr. 22. Der skulle være en nøgleboks. Man skal dreje et metallåg til side, så kommer tallene til syne, men hvad så? Det viser sig at man kan dreje hele cylinderen og tage den ud, men hvor er nøglen så? Inde i cylinderen?

Efter nogen baksen finder vi ud af, at den jo bare ligger i rummet bag ved, så ind kommer vi. Der står cykler inde i opgangen, så vi sætter også vores ind.

Så følger dagens anstrengelse, at bære bagagen op til lejligheden, som er på 5. sal.

8,1 km  

Isefjorden rundt 2026 dag 4

 Det bliver en dejlig behagelig nat.

Vi begiver os mod Mårum. Tanken er at følge Nordkystruten med nr. 47. Her i området er jeg blevet noget stedkendt og ved at vi skal til venstre ned ad Tollerup Strandvej for at komme til den. Så skal man til højre ad et grusstykke med et skarpt sving og en gevaldig stejl bakke. Hvorefter vi suser ned mod Liseleje mellem alle sommerhusene. Man ser hurtigt at højsæsonen er slut, der er ikke mange mennesker her på morgenen.

Vi kører til Asserbo og til venstre forbi 365, hvor vi provianterer. Så fortsætter vi ad rute 47 rundt om det gamle militære område, hvor man bedes at lade eventuel efterladt ammunition blive liggende.

Vejen går forbi Stængehus, hvor jeg har badet hundredevis af gange i løbet af livet. Men da vi standser der for at gå i vandet, er der brandmænd og den unge mand nægter at gå i. Det var også sydlig vind og altså fralandsvind i går.

Vi fortsætter gennem Tisvilde Hegn og kommer frem til den store parkeringsplads, hvor vi gør endnu et forsøg på at komme i vandet, men resultatet er det samme: brandmænd. Jeg mener nu godt, vi kan komme ud mellem dem til et område, hvor der ikke er nogle, men der bliver jeg nedstemt.

Også i Tisvilde er det værste ferie pres overstået. Vi drejer ind til venstre ved stationen og følger banen forbi Godhavn St. og videre mod Vejby. Nu er det cykelrute 32 vi følger til Helsinge. Og der fra den korteste vej til Mårum.

Jeg husker ikke mere, hvornår det er, jeg ringer til campingpladsen i Rørvig og spørger, om der er blevet indleveret nogle nøgler? "Ja, hvordan ser de ud?". Der er bl.a. en lang bilnøgle til en Suzuki. "Ja, der er i hvert fald én med et s på." Og så en cykelnøgle og en hoveddørsnøgle og så et skilt med Ampelmann. "Ja, det passer alt sammen". Hun lægger dem til side. Jeg ved ikke lige, hvornår jeg kan hente dem, men i løbet af en uge. Ja, det er i orden.

Pyhhh ha. DET var dejligt.

Da bilen jo står i Mårum og nøglen ligger i Rørvig, må jeg til Lyngby for at hente ekstranøglen, da mor er kommet hjem.

Da jeg er tilbage og på vej tilbage mod Torup, går det op for mig, at jeg formodentlig KAN nå det i dag. Camping kontoret er åbent til 20 og sidste færge sejler tilbage fra Rørvig 20.25. Jeg kører direkte til Hundested, sætter bilen på parkeringspladsen ved havnen, hvor jeg kommer til at betale 40 kr for at parkere. Så er det cyklen med færgen. Det koster 95 kr hver vej, så det er en kostbar lærestreg, jeg får.

Det begynder at regne netop som færgen er ovre. Der er god tid og det ser ud til kun at være en byge, så jeg venter i læ. Når frem til pladsen lidt over 19. Døren er låst!!! Det passede ikke helt, hvad der stod på nettet. En seddel på døren redder mig dog. Der er et nummer, man kan ringe til. Og et øjeblik efter åbner damen døren og jeg får nøglerne. Hun ved ikke, hvem der har afleveret dem.

Så er det de 5 km tilbage til Rørvig, hvor jeg når den næstsidste færge. Og sådan slutter denne minderige første cykeltur med mit barnebarn. Han har været ret sej, må jeg sige.

31 km

Isefjorden Rundt 2026 Dag 3

 Engang i løbet af natten bliver vi ramt af et kraftigt regnvejr. Virkelig voldsomt, men teltet har ingen problemer, selv om det efterhånden er gammelt og har fået nogle skrammer.

Dagen starter med bakken op til hovedvejen, hvor Rema, som jeg kender fra i går, ligger.

Vi når frem til Munkholm broen, hvor der er cykelsti i siden. Den modsatte side er besat af lystfiskere, men der er frit i vores side.

Så følger det sidste stykke med dårlige cykelforhold frem til et lyskryds, hvor vi drejer til venstre og vist er kommet ind i Lejre Kommune, der er i hvert fald en stor bygning ovre til højre, hvor der står "Lejre Brandvæsen". Det er en anden snak. Fin cykelsti, særlig hvor vejen fletter ud og man elegant bliver ført under vejen et par gange.

Fra Odsherred's lidt dramatiske og meget varierede landskab, er vi kommet ind i Hornsherred's blødt bølgende. Vejret er fint og vinden nærmest i ryggen, hvad mere kan man ønske?

Vi kommer til Skibby. Her har jeg ALDRIG været før. Der er en bager. Jeg ser der står noget med romkugler 10 kr. De ser store ud. Men da jeg skal betale bliver det 36?? Jeg henviser til skiltet på døren. Hun viser mig, at der står, at det kun er for ungdom mellem 12 og 18. Nåh ja, det så jeg ikke, men så går det op for mig, at Sixten jo netop er 12. Så kan han vel købe dem til 10 kr? Den er de med på. Han låner mit kort og betaler. De er nogle virkelig søde mennesker og der er mulighed for kaffe, så vi sidder på rigtige stole og nyder romkuglerne.

Vi kommer frem til skoven og finder vejen vi skal følge. Fin asfalt og forbudt for biler! Det er dog en sandhed med modifikationer. Dem der har ærinde på disse kanter må åbenbart godt.

Der er mindesøjler for alle mulige historiske personer overalt og vi læser på nogle af dem.

Det er nu ikke så meget dem vi er kommet for at se. Dagens seværdighed er de gamle egetræer, der findes her. Kongeegen har jeg muligvis set i fordums tider, men jeg har ikke noget indre billede af den. Men der viser sig også at være Snoegen og Storkeegen. 

Ved den første møder vi nogle unge mennesker, som netop er ved at forlade stedet på gåben. Dejligt at se, at det ikke er gået helt af mode at gå på sine ben. Vi passerer dem lidt efter men ved Kongeegen, når de frem inden vi har forladt stedet.

Selv om jeg har overlevet 2 nætter på yogamåtten, får jeg den tanke, at vi i stedet for at sove på camping i Kulhuse, kunne tage færgen over til Sølager og køre de 6 km til Torup, hvor der i så fald venter en dejlig seng. Det bliver vi enige om.

Først må vi dog have en vaffelis i Kulhuse.

Færgen - Columbus - er ikke stor og den vipper voldsomt i sidevinden. Men der er heldigvis heller ikke langt.

Et induktionskomfur og en passende gryde er ikke af vejen når pastaen skal koge mindst 10 min og der er lidt mageligere i et hus end i et telt.

54 km

Isefjorden rundt 2026 Dag 2

 Vi sover til over 8. Yoga måtten har haft sin debut. Det faldt ikke heldigt ud. Jeg har vendt og vredet mig hele natten. Men her til sidst sov jeg nu ret godt. Det selv oppustelige underlag ligger på Bornholm, men eftersom jeg var henne i genbruger og købe en rigtig madras, kunne jeg sagtens have taget den med hjem. Hvor dum kan man være? Soveposen skal jeg jo bruge derovre, så der har jeg lånt en i Torup.

Sixten har vist bare sovet, jeg har ikke hørt ham være vågen, når jeg har været det, og det har jeg.....

Dagen starter med müsli grød. Jeg har efterhånden mange ting med en historie. Gasbrænderen er én af dem. Købt i Copiapo i Chile i 2002, efter at jeg fik stjålet en fortaske og mit første selv oppustelige underlag. Det synes at være min skæbne - at sove på gammeldags tynde underlag, når man kan få noget meget bedre.  Men det kunne man ikke i Copiapo. Men brænderen fik jeg. Bare en overdel man skruer på gasdåsen. Den viste sig at kunne lirkes ned i kedlen, så det ikke fylder alverden. Glæder mig over den hver gang jeg skruer den på.

Vi kører sydpå mod Nykøbing, jeg har lavet en cykelrute på Google Maps, men den er ikke let at følge, for den lader hånt om alle de lokale ruter, og dem er der mange af i Odsherred. Snakker med en dame, der kører forkert, det samme sted som os. Vi er enige om at skiltningen lader noget tilbage at ønske. Hun skal dog til Lumsås, det er en anden retning.

Dagens seværdighed har jeg tænkt skulle være solvognens findested i Trundholm mose, så på et tidspunkt afviger vi fra den sydgående rute og kører op i landet. Det skal tages bogstaveligt. Op ad bakke går det. Den slags bakker, hvor en ny hele tiden viser sig, hver gang man tror, man endelig er kommet op. Der er dog en vidunderlig afbrydelse, da vi kommer forbi et brømbær sted. Fine store brombær. Mums.

Odsherred Kommune har meget at lære, hvad angår cykelstier og cykelforhold i det hele taget. For at komme til vejen der fører ud i mosen, må vi køre på hovedvejen fra Nykøbing. Til højre er det forbudt at cykle, men til venstre må man godt - hvis man tør....  Der er en hvid stribe i højre side af vejen, men de 10 cm på den anden side kan ikke rumme en cyklist med oppakning. Allerhøjst en pipfugl. Det er ikke en vej hans mor ville godkende...

Det går dog godt. Vi bliver passeret af en enkelt stor lastbil, der kører tæt på. Ikke behageligt, men nu er den slags med i erfarings kataloget man opbygger som cyklist.

Det afsluttende stykke frem til parkeringspladsen er langt, men uden trafik. Man kører her kun med det ene formål, at se hvad det nu er de har fundet på for at levendegøre historien - eller hvis man er lokal landmand. Stedet ligger tæt på hovedvejen fra Odden, så det er ikke her man skal finde en bedre tilgang for cyklister.

Allerede på afstand rejser der sig nogle rustrøde bygningsværker, der viser sig at være relieffer i rustrødt jern. Først et der skal illustrere forestillings verdenen i bronzealderen, med  solen der om dagen bliver trukket over himlen af en hest og om natten bevæger sig gennem underverdenen ledsaget af fugle, fisk mm Det er her ruten starter. Vi er så heldige at støde på hende fra Geopark Odsherred, der kommer med nye foldere, så vi er godt udstyret, da vi begiver os af sted. Det er bare en rundtur i mosen, hvor man halvvejs kommer til det andet relief ved fundstedet. Selve fundstedet er bare markeret med en sten. Plus 3 jernstænger hvor man så sent som i 1998 fandt 3 dele mere fra vognen. Relieffet forestiller selve ofringen, hvor et større følge af præster og andre betydningsfulde personer ledsager selve bæreren af solvognen. Det var en forårsdag i 1902 at landmanden under pløjning - med hest forstås - stødte på denne vigtige del af vores historie.

Der holdt 2 biler på p-pladsen. Herude støder vi på selskabet af mere eller mindre gangbesværede ældre mennesker. Dejligt at se, at de ikke lader handikap forhindre dem i at opleve ting i det danske land. De går dog den korte vej tilbage, mens vi fortsætter og kommer forbi en plads med 3-4 shelters. Godt at vide til en anden gang.

Tilbage på den livsfarlige hovedvej har vi valget mellem at køre den lille km tilbage eller køre et lidt længere stykke videre til en rundkørsel, hvor vi kan slippe væk mod Vig. Vælger det sidste.

I Vig er der en Superbrugs, hvor der meget passende er et lille cafe område, hvor man kan nyde, hvad man måtte have købt hos bageren og/eller sin medbragte mad, så vi sidder på rigtige stole.

Vi kommer til Lammefjorden og standser og går op på diget. Herfra ses de sidste 100 års projekt med at inddæmme den inderste del af fjorden tydeligt. Der er ingen tvivl om, at landet inde bag diget ligger betydeligt lavere end vandet.

Jeg husker ikke mere præcis, hvornår det er det går op for mig, at JEG i hvert fald ikke har hans nøgler - og dermed min bilnøgle. Han har dem heller ikke. Ligefrem at kalde det en katastrofe er måske at tage munden for fuld. Men dels kan han ikke låse sin cykel, dels skal jeg til Lyngby for at hente ekstranøglen til bilen, når vi kommer tilbage til Mårum i morgen.

Vi når frem til campingpladsen på den anden side af Holbæk. Den viser sig at have overdækket swimmingpool og være 100 kr billigere. Det kan vi lide.

At være i vandet med Sixten er lidt anstrengende. Han er mildest talt ustyrlig i vand. Befinder sig mere under vandet end over det, så når man prøver at holde øje med ham, må man ustandselig dreje sig, fordi han selv om han lige befandt sig 5 m foran én et øjeblik senere befinder sig 5 m bag én.

Det er en fryd at se på. Han kan alt det i vandet jeg ville ønske jeg havde lært, da jeg var barn. Men dengang var pædagogikken hos svømmelærere ikke eksisterende, så en lille dreng, der var bange for at slippe kanten aldrig lærte noget. Beslutter mig for at nu skal jeg altså lære at svømme crawl. Om ikke andet bare som Sixten svømmer det.

Der er en Rema 1000 oppe ad vejen, vi fik aldrig købt mælk og skinke, så jeg kører af sted mens Sixten slapper af. Den anden version af Spaghetti Carbonara, som vist også er fra Knorr er ikke nogen success på tilberednings siden. Pastaerne skal koge i 10 min - mindst! Og der stod i 1 1/2 l vand. Det tager tid på et gasblus.

Vi tager hele skinke pakken, den var billig, men der var også kun 4 skiver i. Smagen er der ikke noget i vejen med og de 3 portioner der skulle være, passer os bedre end de 2, der var i den anden.

56 km

Isefjorden rundt 2026

 Dag 1 Mårum-Rørvig

Jeg er på tur med mit barnebarn Sixten. En tur der er kommet i stand på ret kort tid. Så kort, at jeg ikke lige nåede at få en af mine turcykler hjem fra Bornholm, så min hverdags cykel måtte omdannes til turcykel. "Lånte" lige styrtaskebeslaget fra AM' cykel og fandt på mirakuløst vis de små dimser der var taget ud af bagtaskernes ophæng for at få dem til at passe til den anden MTB, som blev omdannet til turcykel sidste år, da jeg skulle flyve til Island og den sædvanlige turcykel ikke kunne være i posen, jeg havde arvet fra Thomas. Nok om det. Vi er af sted. Sixtens cykel er blevet forsynet med bagagebærer og cykeltasker og dermed også blevet turcykel.

Vi startede hjemme fra ham i Mårum....

Kørte den lige vej til Helsinge og derfra ad cykelrute 32 til Tisvildeleje. Lige efter den store parkeringsplads mente jeg nok at have set et skilt til Asserbo Slotsruin, der er dagens seværdighed. Den er en skuffelse. Er under renovering, så det er begrænset hvor man kan gå. Men voldgraven, som tidligere er blevet genudgivet, er dog stadig intakt, omend der ikke er vand hele vejen rundt, men det har også været meget tørt....

Gør lige et stop hos mig i Torup, før vi kører mod Hundested. Først må vi vente ved jernbaneoverskæringen i Tommerup, den slags hænder jo. Men mere usædvanligt må vi lidt efter holde mens en flok GEDER passerer vejen. Alt er timet og tilrettelagt og der er rigeligt med folk til at tage sig af det, så det forløber helt efter planen.

I Hundested kommer vi vist med 16.25 færgen. Der viser sig at være en billetautomat i havnen, hvor man får en papirbillet. Kan også købe på nettet.

I Rørvig slår vejen lige et par sving og går så lige ud. Jeg har en vag erindring om, at have cyklet her i 1954, da jeg lige havde fået min første brugte cykel og vi skulle ud til et sommerhus. Der var FRYGTELIGT langt. Jeg har sikkert klaget fra de første 100 m?

Nu skal vi betydeligt længere, men der er ingen der klager, slet ikke min følgesvend, Sixten. Vi når da at køre 43 km, her første dag.

Jeg havde ellers tjekket prisen - troede jeg, men de 250 kr skal yderligere tillægges beløb pr person. 368 kr. Jeg er lettere forarget.

Efter første teltopslagning finder vi ned til vandet og får en dukkert. 

I 365'eren i Asserbo havde jeg købt Serrano skinke til Knorr's Spaghetti Carbonara pulver der ellers kun skal tilsættes vand og koge i 6 min. Det er til 2 personer. Problemet er, at det er passende til EN person på cykeltur. Min vi spiser vist også en dessert? I morgen skal vi have en mere sofistikeret version, hvor man også skal bruge mælk og som indeholder 3 portioner.

Trods den meget ukomfortable yogamåtte, sover vi til lidt over 8 begge to. Jeg har været vågen omkring 12 gange. Sixten 0.

43 km