Frankrig 2021 Dag 4

Malaucene 05.09.21

Jeg kan kun være tilfreds med turen indtil videre. Mission completed, kan vi vel sige. Planen holdt og vi kunne under ingen omstændigheder have kørt længere hver dag. Jeg havde besluttet mig for, at det måtte blive sidste gang, vi kørte herned, og jeg er egentlig blevet overhalet indenom af tiden - og udviklingen.

Vi har snakket om at det er sidste gang. Det er for anstrengende synes AM. Og det synes jeg på sin vis også. Jeg pakker mine egne ønsker og behov ned, og prøver at gøre det så godt for hende som muligt.

Bortset fra et nyt stykke indpakket sæbe, som jeg ikke ved, hvor blev pakket ned (og et andet kan jo bare købes), synes jeg, jeg har haft styr på tingene og svar på rede hånd, hver gang der har været brug for det. "Hvor er nu mine piller?", "Har jeg også en kasse mere?", "Tog jeg ikke min taske med?".

Vi gik ind på en restaurant i Malaucene, for at spise en Café Ligeois og jeg havde ikke tænkt langt nok, da hun sagde, at hun ikke tog tasken med (med telefonen). Så jeg måtte sige til tjeneren, at min kone havde glemt sin telefon, men at jeg havde mit pas her - og viste ham det. Jeg HAR printet passene ud, men de skal ligge i bilen og ikke i min taske. "Egalement", tror jeg han sagde, "det spiller ingen rolle"?

Vi fik i hvert fald vores is.

Før det var vi ude på indkøb. Først kørte vi dog til P-pladsen i centrum af Vaison de la Romaine. Der ligger et turistkontor, og vi skulle have styr på, hvornår der er marked i de forskellige byer. Jeg husker stadig, hvor forbløffet jeg blev, første gang de pludselig kunne tale engelsk. Det er efterhånden mange år siden, men damen i dag, havde vist ikke været på kursus. Men vi fik, hvad vi kom efter.

Da vi nåede Super U, så vi, at de lukkede kl. 13 om søndagen. Og den var 7 min i. Ikke desto mindre lykkedes det, at finde de væsentligste ting fra sedlen, selv om de begyndte at slukke lyset næsten lige som vi var kommet ind.

Senere - efter frokost - var det så, at vi kørte lidt rundt i området: Malaucene, Le Barroux, La Roque Aldric, Lefare, Suzette, Malaucene.

Et view til "Les Dentelles de Montmirail"

Da vi skulle køre hjem, skulle jeg lige prøve at finde en alternativ vej, som jeg mente at huske fra tidligere. Resultatet var at vi endte i en blindgyde. Et sted, hvor man kun kunne komme videre i travesko. Jeg havde dog lugtet lunten undervejs, for man kunne se på omgivelserne, at vejen ikke kunne blive ved, og jeg har kørt der før på cykel.

Hjem kom vi - uden hjælp fra Google's kvindelige assistent.

En noget aparte handhane - men manden er også VVS'er

Frankrig 2021 Dag 3

 Malaucene, Vaucluse, France 04.09.21

Der var ingen indere til morgen. Helt almindeligt hotelmorgenbord som vi kender det. Man kunne selv tage, hvad man ville. Madeleine kager, croisant'er, baguette. Og så var der små skåle med noget müsli agtigt og lidt sukker? Jeg tog en skål og en lille yogurt og blandede det. Udmærket.

Vi kom ellers lidt sent op. Jeg vågnede kl. 4 og lå længe vågen. Så da jeg endelig faldt i søvn, blev den 8.15 før jeg igen vågnede. Så det blev en langsom start, der først sendte os på vejen henad 10.30.

Jeg havde ikke lagt nogen plan for vores tilbagevenden til motorvejen. Men da vi kom op fra P-kælderen var der et skilt mod Dole, der var den næste større by på ruten. Så prøvede vi at følge skiltene og kom også godt nok ud af byen, men de grønne skilte forvirrede mig. Normalt er motorvejsskilte grønne i DK og D men her er de blå. Der var imidlertid også grønne skilte med motorvejs signatur, så vi endte på hovedvejen mod Dole.

Der fik vi så til gengæld tanket på en automattank. Jeg er målløs!!! Tallene viste 16,54 km/l siden sidst. Jeg overvejede et øjeblik, om det var en forkert bon, der var kommet ud, men nej. Den var god nok. Så burde jeg snart have kvalificeret mig til en billigere grøn afgift!!

Vi fandt længere fremme via skilte tilbage til A36 og drejede senere fra til A49, som vi huskede fra dengang, hvor den var helt ny, og vi kørte der for første gang. Der var stort set ikke en bil på vejen. Nu var den stadig lidt mindre befærdet end normen.

Google havde forslag om en hurtigere men længere rute, men vi besluttede os for at blive på den vi kendte. Den hvor man først kommer ind på A40, der vist går fra Grenoble til Lyon. Så videre ad det der før kaldtes Rocade d'est, altså øst om Lyon. Det var vist her trafikken første gang gik i stå. Senere da vi var kommet ind på Autoroute de Soleil, hovedmotorvejen mod Middelhavet, skete det hele tiden. En motorvej med FOR mange biler har sit eget liv. Det er idioterne der styrer. Desværre. Når der endelig kommer skred i tingene giver de den hele armen. Og når tilstrækkelig mange får klumpet sig sammen i røven på hinanden, skal der kun det mindste til, at det igen går i stå. Og så kører harmonikaen ellers.

Ikke desto mindre når vi frem til Bollène og kører fra. Vi kører over Vaison de Romaine til Malaucene, så kan vi handle i Super U i Vaison.

Jeg husker vejen over Suze la Rousse, der ligner sig selv om end, der er kommet et par nye rundkørsler.

Jeg kører over Entrechaux, for der føler jeg mig sikker på vejen og 18.37 triller vi ind på grunden. Der er tilsyneladende ingen værter hjemme, men da jeg går op og tager i døren, og den åben, så vi bærer tingene op.

Ikke længe efter kommer værterne hjem, 19.02 for at være præcis. Jeg havde skrevet, at vi ville være der kl. 19, så det var jo pænt ramt. Men det er jo den anden lejlighed, vi har lejet! Nå, det var faktisk en fejl. Jeg blev via hjemmesiden overbevist om, at det var den dyre af de to, vi havde sidst, men det var det altså ikke.

Vores vært Franck hjælper med at flytte tingene over i den anden lejlighed, med "Balsalen" og hemsen.

Vores altan - med udsigt til en gammel Skoda under tag

485 km

Frankrig 2021 Dag 2

IBIS Hotel, Besancon 03.09.21

Til morgenmaden var der indforskrevet en ny inder. Og ganske som damen i receptionen havde forklaret, kunne man pga. coronaen ikke bare tage selv. Og udvalget var begrænset. Ingen yogurt, ingen müsli, ingen mælk. Men juicen var da i det mindste ikke fortyndet. Og cappucinoen så god som maskinen kunne lave den.

Vi tanker ret hurtigt for første gang. Jeg er ret stolt af mig selv. 15,31 km/l. Det tror jeg ikke, mange kan præstere i en 21 år gammel Skoda Oktavia 2,0. Hemmeligheden er dels ikke at køre for stærkt, dels at køre stærkt nok til at man kan glide ud og ind af indersporet og komme uden om lastbilerne. Men så tæller alle vejarbejderne også med, der må man kun køre 80.

I dag, hvor det går op og ned i Kassel bakkerne, kan jeg nok ikke holde snittet....

Ældre tørstig dame i skyggen ved motorvejen

Et af hvilene i dag er ved Frankfurt, hvor der er et udsigtstårn. Mærkeligt nok uden mennesker. Der er ellers mange, der ville have godt af at gå på trapper, efter at have siddet bag rattet en halv dag. Der er også elevator, men jeg løber op. Så må jeg også have mundbindet af, for at få vejret ordentligt. Der er en flot udsigt til nogle grimme højspændingsmaster. Og som en ekstra bonus ses Frankfurt's skyline i baggrunden.

Frankfurt - hvor jeg aldrig har været - i baggrunden

Vi kører i al ubemærkethed ind i Frankrig og begynder at skulle betale for motorvejen. I dag er der ingen betjening. Automater, der tager imod både mønter, sedler og kort klarer det.

Endelig kommer vi til afkørslen "Besancon Centre", hvor jeg slår damen til. Altså Google's vejviser damestemme. Hvad skulle man gøre uden? Livet er bare lettere med.

På et øjeblik er man fuldstændigt prisgivet. Aner ikke hvad retning man kører i eller hvorfor. Bare følg stemmen. Hendes franske udtale lader en del tilbage at ønske, men frem kommer vi. Uden problemer.

Det er først, da jeg er på vej ned i den underjordiske betalingsparkeringskælder, at problemerne viser sig. Jeg spotter en tysker foran mig, der ikke bare kan køre ind. Og bakker ud og hen på fortovet, dog sådan, at man godt kan komme forbi.

Ind i receptionen og høre. Man skal selvfølgelig først tjekke ind og betale for parketingen - og morgenmaden, hvis man vil have den. Så får man en 4-cifret kode, der skal benyttes. Så langt så godt.

Derefter tåger vi rundt i en kæmpe kælder for at finde opgangen. Finder en dør, en trappe og en elevator - der ikke virker. For fanden da.....

Går tilbage til bilen for at gå op ad slisken vi kørte ned ad. Og ser så skiltet med "Pieton". En ny dør og trappe og vi står i IBIS forhal, hvor der er rigtig elevator - der virker.

Vi spiser fødselsdagsmiddag i Hotellets Bistro, men ER det virkelig and, som kortet hævder?

Aftenstemning langs floden

Går en kort tur langs floden. Ser man bort fra Hotel Ibis' grimme futuristiske sportshal bygning, som falder helt udenfor, er byen pæn og hyggelig.

593 km

Frankrig 2021 Dag 1

 AXXE Motel, Kassel 02.09.21

Jeg vågnede 20 min før uret i morges, hvilket vil sige 6.40. Havde ikke lavet nogen plan for morgenen. AM's kuffert og min kuffert var pakkede og skulle bare lukkes. Vores rejsetasker til turen var også klar, bare toilettaskerne skulle pakkes færdigt.

Og så alt det andet som køletasken, men jeg vidste, hvad der skulle i den.

AM startede dagen med et: "Jeg ville ønske vi ikke skulle af sted...." Men det skal man ikke tage sig af, selv om jeg nåede at tænke: "Det bliver lange 14 dage... Hvad laver jeg egentlig her?

Det er som om hun lige skal løbes i gang om morgenen - og det skal helst ikke være for tidligt - eller gå for hurtigt, som det må i dag.

De kommer for at lave den endelige installation af det nye fibernet en af dagene, så en nøgle blev i går givet til naboen, der klarer resten. Men der skulle lige gøres plads ovre i hjørnet i stuen....

Ikke desto mindre var vi klar til at køre næsten en halv time før tid. Jeg har været med til at pakke det hele, så forhåbentlig har jeg styr på det hele - det er ligesom hvad der kræves, og det er jeg klar til.

Det eneste jeg på forhånd ved mangler, er det, jeg glemte at få med fra Bornholm, og det er det gode gamle Michellin kort nr.81. Det tror jeg ikke Google kan erstatte, men satellit mode skal lige forsøges. Jeg tror nu ikke stigningerne kan ses.

Det ser ud til, at vi kan nå en tidligere færge.... Jeg erfarer dog, at man ikke kan tjekke ind i de automatiske båse før tid. "Du har ikke booket til denne færge, vil du købe en ny billet?" Nej gu vil jeg ej - og jeg må bakke ud igen. En bil der er på vej bagfra finder hurtigt en anden bås.

Ovre hos damen, bliver vi sendt i venterækken, men der er ingen problemer, vi kommer med.

Det har været BLIKSTILLE indtil nu, og overfarten kan ikke mærkes. Er det et SKIB vi er på?

Det går planmæssigt fremad. Det går i stå ved et vejarbejde, der skulle lægge 15 min til køretiden, men vi har ikke travlt.

Det er som om tyskerne er kommet til at køre pænere. De eneste rigtig vilde kørsler ser vi efter et langt vejarbejde, hvor alle har måtte holde sig på 80. Da det så er overstået, SÅ bliver der givet los....

Uden nogle problemer når vi frem til motellet. Jeg har haft en forestilling om at det var sådan i amerikansk stil, hvor man kører hen og holder udenfor værelset. Vi skal bo på 4.sal. Eller det vælger vi, da der skulle være roligere end på 3.

AXXE Motel Kassel

Desværre er "der Fahrstuhl kaput". Jeg har en voldsom trang til at spørge, hvor længe det har stået på? Jeg tænker svaret vil være: "Det var før min tid...."

Der er ingen wi-fi og hårtørrer. Og heller ingen Hotel manual med flugtveje og den slags. Men ellers er værelset fint. Vi har endda balcon!!!

Man kan vælge at se til den ene side.... hvor naturen er blevet bearbejdet...

...eller til den anden, hvor den stadig findes i en lidt mere uberørt udgave

Damen i receptionen havde sagt, at man kunne spise i restauranten kl. 18.30. Meget præcis tidsangivelse?

Vi mødte op til tiden. Intet tegn på liv. Kun burger udsalget, der lå henne til højre havde gang i forretningen, folk kom for at tage med hjem. Efter par minutter over dukkede der pludselig en lille inder op bag skranken og vi gik nærmere. Det var indrettet som et cafeteria, hvor man kunne gå rundt og tage, hvad man ville have fra utallige montrer. Der var bare ikke noget. Kun drikkevarerne var linet op. Henne hos inderen kunne man så vælge mellem 5-7 forskellige ting. Vi valgte to forskellige snitzler.

De fik først et minut i frituren. Og så nogle minutter på hver side på panden. Endelig to skefulde sovs alt efter hvilken slags man havde bestilt. Jeg fik ingen sovs, kun en skive citron ovenpå. Det var "Wiener Art". AM fik sovs. Det var sigøjner udgaven. Og endelig pommes, der havde ligget i en anden friturekoger.

Fritterne var overraskende gode. Jeg tror ikke, jeg har fået bedre nogen sinde. Slet ikke bløde og slaskede, men sprøde som de skal være. Måtte nu hen til ham igen for at få noget salt. I sidste øjeblik, for nu lukkede biksen.

Sådan minimerer man udgifterne.

580 km

 

Hansestæderne 2021 Dag 6

Dalgasvej 8, Køge 28.08.21

Vi endte med at have en kontrovers med Restauranten på hotellet om maden. Vi ville gerne have grillet laks, som jeg havde set, man kunne få på menukortet, der lå på værelset. Vi fik laksen, men jeg syntes de grillede kartofler var lige lovlig melede, og kom så i tanker om, at der vist skulle være citronsauce til. Jeg spurgte tjeneren, om ikke der skulke være sovs til? Det benægtede han. Kommer med kortet (som er forskelligt fra det på værelset) og viser, at der ikke står noget om sauce.

Tilbage på værelset nager det mig - huskede jeg virkelig forkert? NEJ. Det står tydeligt på menukortet på værelset. Altså over for at brokke os. Det er et gammelt menukort på værelset, siger han....

Vi ender med at få 2 kopper tynd kaffe som kompensation. Ikke at det er noget, han tilbyder frivilligt.... Der er sandelig ikke megen service her.

Her til morgen bliver det kun værre. Der skulle være morgenmad 6.00 - 10.00 alle dage undtagen søndag. Vi har tænkt os at spise kl. 7.00, for vi skal nå en færge til Gedser 11.15 og der er 19 km i ukendt terræn - og det regner.

Da vi kommer hen i morgenmads salen er der på ingen måde stillet noget frem. Jeg spørger lidt ironisk ham, der pusler rundt i køkkenet, hvordan man tænder lyset? Det svarer han ikke på. Der er først morgenmad 7.30, fordi det er lørdag.

Tilbage for at tjekke med hotel manualen. Vi har ret. Vi opgiver at gå ned til køkkenmanden, han var ikke til noget, prøver i Receptionen i håb om at finde én, der kan tage ansvar.

Nej, damen kan ikke gå ned og tale med dem i køkkenet. Men det er sådan set rigtigt at spisetiden ere 6.00-10.00 om lørdagen, men de har svært ved at skaffe personale.... Jeg vil nu mene, at de HAR det personale, der skal til, han er bare stået for sent op.

Bent kører på med: "Wir haben ein problem. Wir haben eine Fähre zu erreichen!" Hvad der er sandt. Lige meget hjælper det. Der er heller ingen leder, der kan tilkaldes....

Vi spiser vores morgenmad kl. 7.30. Så begynder regnen igen for alvor. Og vejrudsigten er ikke for god. Regnradaren viser disse byger, som hurtigt kan ændre sig.

Det er vådt her til morgen

Vi venter en rum tid, til det værste ser ud til at være ovre - indtil videre. Så kører vi iklædt regntøj. Google har angivet to alternative ruter, der krydser hinanden ved et punkt, der formodentlig er en færge over vandet til den ene side og turen rundt om over land til den anden.

Tagrenderne trængte til renovering - eller måske bare rensning

Da vi ankommer til stedet er færgelejet der ganske rigtigt, men under ombygning. Indtil videre skulle færgen sejle fra et sted længere henne, men vi kan ikke se den, hverken på den ene eller den anden side. Og her er aldeles mennesketomt. Bortset fra en chauffør i en varebil.

Jeg går hen til ham og spørger på tysk, om han ved noget om færgen? Han giver udtryk for ikke at kunne sproget. Han er russer forstår jeg. Om jeg kan russisk? Meget, meget lidt viser jeg, og siger for at illustrere det: Privjet (hej) og Do Svedanja (farvel). Han griner og afslutningsvis siger jeg så spasibo og han svarer Pazjaulsta (jeg be'r). Det var min første samtale på russisk med en russer. Ha, ha.

Bent lægger regnfrakke sammen

Vi bliver overhalet af to andre hold cyklister på den sidste halvdel af ruten, men da vi for længst er kommet frem til færgen, kommer de først. Det må være cykelstien over Krummendorf, der har været en genvej.

Cykelstien gennem Krummendorf og videre

Fjernsynsmasten på vejen

Det er en hybridfærge, der først er inde få minutter over 11, men ikke desto mindre er losset og lastet kl. 11.15, så den kan sejle til tiden og være ovre 13.15.

Vi venter i havnen

Vi ville have taget toget fra Nykøbing hjem, men netop fra i dag er der indsat togbusser, og de tager ikke cykler med. Vi kunne formodentlig få cyklerne med den almindelige bus til Nykøbing, så vi ikke behøvede at cykle, men den kører først 14.52 og vil være i Nykøbing 15.37. Så er det lige så hurtigt at cykle. 

Der er vand i luften, men vi får kørt en god bid, før regntøjet må på igen.

Vi har besluttet, at efterlade cyklerne på Nykøbing St. og hente dem i morgen. Så kan vi være hjemme ved 19-tiden. Tager togbussen til Ringsted og et tog videre 18.23. Toget 17.49 kunne vi ikke få plads på.

Står af på Køge Nord og tager s-toget til Køge og skilles ved busstoppet. Der kommer en 102A om 3 minutter, som jeg gerne vil med, men Bent vil gerne slippe for at gå helt fra Primulavej, så han bliver og venter på 101A.

Og det var så DEN tur. Der venter forhåbentlig flere...

47,69 km 

Hansestæderne 2021 Dag 5

Casilino Hotel, Sievershagen 27.08.21

Man skulle skrive på en liste, hvornår man ville spise morgenmad. Kun 3 hold ad gangen og 30 min til at spise i. Det er ikke lang tid til dagens vigtigste måltid.

Gudskelov kan vi betale med kort. Visa vel at mærke og ikke tyskernes forbandede EURO card, som ofte er det eneste der tages imod.

Maria kirketårnet - uden kirke

Vi er lidt rundt i byen her til morgen. Maria kirketårnet, der ensomt strækker sig mod himlen. Resten af kirken blev formodentlig ødelagt under sidste krig. Skt.Nicolai kirken betaler vi 2 € for at komme ind i. Udefra så det vildt ud med 2 fag høje gotiske vinduer ovenover hinanden. Det er ikke mindre imponerende indenfor. 37 m til loftet i kirkeskibet. Rundetårn kan altså stå herinde.

Skibet i Skt. Nicolai

På torvet fylder de sand oven på brostenene. Det ser mærkeligt ud. Skal der lægges en ny belægning oven på? Bent spørger en ung mand, som ser ud som han har noget med det gøre. Nej, der skal spilles beach-volley på torvet i weekenden. På mandag skal det hele fjernes igen.

Der bliver hældt sand på torvet

Da vi kører ud af byen, ser alt nemt ud. Gerade aus.... Indtil cykelstien pludselig ender. Et kig på kortet og omgivelserne lader ingen tvivl tilbage. Vi er kørt forkert, men der har været nogle før os. Man skal forcere en vold ud mod hovedvejen - så hovedvejen - og endelig en vold på den anden side. Så er det muligt at komme videre i vores retning og støde til ruten længere fremme.

Man endte i en mindre sø på den anden side

Jeg når som den første over til volden på den anden side af hovedvejen, men det lykkes mig ikke at komme over. Der er for fedtet til mine sandaler. Så kommer Bent og skubber bagpå. Jeg glider igen og vælter til den ene side med cyklen. Det sker ikke noget. Jeg lægger mig bare ned og sviner mig til i mudder.. Ikke meget.

I andet forsøg kommer vi over. Jeg må lige hoppe over nogle store vandpytter for at få stille cyklen og hoppe tilbage, for at hjælpe Bent med hans cykel.

Vi fortsætter nu på små veje. Én af dem med gammel brolægning. Her i det gamle Østtyskland betyder det, at man ikke kan cykle på selve vejen, men må prøve at følge sporet lige udenfor vejen. Det er dog kun 4-500 m.

Typisk vej på landet fra DDR-tiden

Så bevæger vi os langsomt nordpå via forskellige landsbyer og kommer igen ind på ruten. Det har længe været tid til formiddagskaffe, men DET kan landsbyerne ikke byde på.

Det er den officielle Ostsee rute vi er tilbage på, og HER kommer der tilstrækkeligt med cyklister og andet godtfolk til at nogen gider åbne en cafe. I Blowatz er vi inde på Cafe 29, Alte Molkerei og får ikke alene kaffe og kage men også belegtes brötchen, det skal jo gøre det ud for frokost.

I Neubukow lykkes det at finde en pengeautomat (man indstiller bare kortet på det område, man vil søge i og skriver ATM i søgefeltet, så kommer der forslag op) og Bent får hævet noget.

Ingen kan være i tvivl om, at vi nærmer os et Bundestags valg

I Kröpelin er det blevet tid til eftermiddagskaffen, og mens vi sidder der, kommer veteran toget ind og holder. Vi havde godt begge set skinnerne og tænkt, at det var en sporvogn, men det er altså et rigtigt damptog.

Det er åbenbart ikke kun på Sylt, at stråtage er populære

Det har været modvind hele dagen, og på de åbne stræk kommer vi næsten ikke ud af stedet. Gennemsnittet her ud på eftermiddagen er 12,1 km/t. På stykket frem mod Bad Doberan, når vi nu at hente noget tilbage. Gn. Hastigheden stiger til 12,5 km/t

I dag er overnatningsstedet nemt at finde, det ligger simpelthen ved hovedvej 105 på vej mod Rostock. Et slags motel, hvor vi kan køre cyklerne ind og stille dem foran værelset, der er i stueetagen.

60,35 km  

  

Hansestæderne 2021 Dag 4

Pension Apostel Wismar 26.08.21

I går lykkedes det endelig at finde en kældernedgang på den anden side af bygningen, men den så ikke just benyttet ud og den udleverede nøgle passede heller ikke. Men havde han sagt noget om kælder....? Det var vist bare noget vi forestillede os, for sådan var det sidst.... Denne gang viste det sig at være et overjordisk langt rum. Faktisk ligesom i Greifswald for 2 år siden.

Nu er det en ny dag med sol og kun lidt blæst. Morgenmaden kommer i dag til næsten at ligne den derhjemme. Og vi tager hver et æble og en banan med fra morgenbordet.

Næsten som derhjemme

Med Google finder vi hurtigt på rette vej. Desværre er der ikke cykelsti på B104, i hvert fald ikke i starten. Vi har én gang før kørt uden cykelsti, og da kørte bilisterne pænt. Det bliver bekræftet nu. ALLE tager passende hensyn. Passerer i 1½-2 m's afstand, hvad der er behageligt. Holder sig bag os, hvis der er modkørende. Det virker som om, de har været på kursus i netop det for nylig. Og hvis de kan lære det i Tyskland, kan de vel også i Danmark - omend vi ikke er helt lige så meget tilhængere af Ordnung muss Sein, som man fornemmer regerer her i landet - endnu.

Huset med "Speckturm"

Det er et varieret landskab, vi kører gennem, mens vinden gradvis tager til i løbet af dagen. Vi passerer hurtigt den gamle grænse mellem øst og vest, og der er straks bygninger, der bærer præg af, at være fra DDR-tiden. Første større by i dag er Dassow. Vi har allerede kørt langs Dassow Sø et stykke tid. En sø, hvor et nærmere studie af kortet viser, at det slet ikke er en sø - den har forbindelse ud til Trave og dermed til Østersøen På strækningen langs søen ser jeg en stor fugl. Ikke en hejre eller en stork og heller ikke en rovfugl. Jeg tror, det var en trane.

Ved søen er der to betontårne. Man kunne tro, det var fugletårne for vi er i et Naturschutsgebiet. Men de kunne også være til at holde øje med evt. trafik over søen i DDR-tiden. Men nu ved jeg slet ikke, om søen var en del af grænsen dengang?

Vi kommer ind i byen fra si den op ad en stejl brolagt bakke. Alle gader er stadig brolagte, men fortovene er gode nok at cykle på. Vi må spørge os for efter en bager eller lignende, hvor vi kan få formiddagskaffen.

På et senere tidspunkt passserer vi et bemærkelsesværdigt gammelt hus, med noget, der minder om et kirketårn i den ene ende. Vi forsøger med Google's billedgenkendelse. Efter et par forsøg lykkes det. Det er et såkaldt "Speckturm", altså et tårn hvor man har hængt spæk til tørring.

Man ser efterhånden regnbyger i forskellige retninger, men ud over en advarsel i form af en slags byge på 5 min, der ikke for alvor gør én våd, bliver det ved skrækken.

Vi skal på et tidspunkt køre på en meget lille vej, jeg formoder det er en skovsti. Vi kommer også til den og den er virkelig af meget svingende beskaffenhed. Ikke desto mindre møder vi to biler - ingen af dem lokale.

Uden for lands lov og ret

og et kort stykke med den oprindelige overflade

Næste større by bliver Klütz, hvor der skal være et slot. Vi finder det og spiser frokosten, som vi købte på caféen i Bassow i form af to belegte's brötchen. Et med skinke og et med ost. Her vrimler det igen med turist-cyklister. Næsten alle formodentlig tyskere. Og de fleste på elcykler.

Schloss Bothmer

Ved slottet fik jeg en mail fra overnatningsstedet: Pension Apostel. De  skulle jo tjekke vores  coronapas, og da der kun er nogen om morgenen, beder de om vi ikke kan sende dem til dem? Det havde jeg meget besvær med. Prøvede at lave et skærmdump, men fik at vide, at det kunne den ikke, når der var personlige oplysninger. Bent kunne godt. Men når han sender et billede til mig på SMS, hvor bliver det så af. Og hvordan får man lagt det sådan, at det kan bruges til at vedhæfte til en mail?

Omsider lykkedes det og kort efter kom så mail'en fra overntningsstedet med forklaring på, hvordan man finder nøglen m.m.

Vi når omsider ud til kysten. Vinden er vokset til kuling og det ser ud til at regnen omsider er på vej mod os. I yderste øjeblik dukker et "Bushaltestelle" op. Netop som vi har anbragt os i det, lyder et højt knald og der ligger resterne af en gren, der utvivlsomt ville have ramt Bent, men nu i stedet ramte taget og splintredes.

Lille gren - stort brag

Efter 5-10 min kan vi køre videre. Men det er blevet koldere. Meget koldere. Koldfronten har åbenbart passeret. Det sidste stykke går heldigvis mest nedad.

Da vi når frem er det netop begyndt at regne og beskrivelsen er ikke helt en-tydig. Der er fire nøglebokse i alt, og alle må afprøves, før der er én der går op efter indstilling af den rigtige kode.

Man skal gennem en smøge og op ad en udendørs ståltrappe. Så gennem en dør og op ad en ny trappe, før værelse 4 endelig er foran én. "Jamen det er jo en suite, siger  Bent begejstret, da han træder ind.

Dagens overnatning

Sådan kan man bliver overrasket på de særeste tidsp unkter.

Under den obligatoriske dagen-er-gået-øl, ser vi Magnus Cort vinde endnu en etape i Vuelta'en. Og således opmuntretbegiver vi os ud efter tysk mad. Det første sted, ser virkelig perfekt ud, da vi kommer ind men - desværre - alt er optaget. Manden er dog venlig nok, til at anbefale et andet sted, der skulle have ledige borde. Han er også klar med et tlf.nr. men ingen af os har lyst til at prøve at ringe til et lokalt nummer i Wismar fra en dansk telefon. Så vi går der hen. Det begynder at regne på vejen.

De har heller intet ledigt og "Jeg kan jo ikke vide, hvornår folk går....". Det har han sikkert ret i, men netop da, er der nogen der rejser sig - og vi sætter os. Ellers skulle vi have været videre ud i regnen....

Det indre af Börners Nicolaiblick

Det er et spøjst sted. Et værtshus, hvor de også serverer mad. Kun hovedretter og ikke alt for mange af dem. Vi beslutter os for champignon schnitzel, som vi også havde udset os på forhånd på den anden.

Regnvåd gade en aften i Wismar

Det er ikke noget stort sted, men intenst og maden viser sig at være glimrende - nu har vi ganske vist også kørt over 60 km i dag.

63,14 km