Schweiz Rundt 13

Søndag 10.05.15

Det er en enestående morgen. Jeg er først oppe kl. 8. Blev holdt vågen en times tid af en gruppe fransktalende unge mænd i en udlejningsbil fra Bern, der kom hjem fra byen kl. 4.30.

Solen skinner, omgivelserne er enestående - når man ser bort fra... Man har afspærret stranden her ved campingpladsen med en hæslig betonmur og tager 8 CHFR i entré. Det bliver kaldt Lido. Det hedder campingpladsen også. Men når muren er passeret og man kan se søen...

                                                           Mod sydøst

Mod sydøst knejser de snedækkede tinder. Mod vest ses byens charmerende profil med gamle tårne af forskellig slags. Det absolutte særpræg er en gammel træbro, Kapellbrücke, der går på skrå over floden. Den går tilbage til 14-tallet og er forbindelsesled til et vandtårn, der står ude i vandet. Ja faktisk er der en bro mere, Spreuerbrücke, som er lige så gammel.

                                                            Kapellbrücke

Meget passende har man anbragt den moderne banegård og Kunstmuseet på den anden side af floden.

Byen formelig vrimler af turister, læs: asiater. Koreanere, kinesere, japanere, indere, indonesere, vietnamesere, de er der alle sammen, og alle tager de billeder af sig selv foran broen. Nogen har opfundet en udfoldelig stok, der kan holde telefonen, når man tager billedet så alle kan komme med.

Nu er klokken 10 og det er varmt her i solen på en bænk ved floden. Jeg skal bare dovne rundt i byen hele dagen.

Ved søpromenaden er der en fin gammel friluftstribune, der må have været meget moderne i 1906, hvor der er søndagsjazz. Man sidder dejligt i skyggen. Der er forskellige solister og numre som "Fly me to the moon" og "Smoke gets in your eyes".

                                                  Søndagens orkester

Jeg kører "hjem" og spiser frokost. De forfærdelige franskmænd er væk. Så kan man måske få en rolig nat? Mindes for nogle år siden i Zell am See. Dér lå campingpladsen også ved søen - men der var der ikke nogen betonmur - og jeg badede. Her er det nu nok for koldt.

Jeg skulle på indkøb, men kom lige til at køre lidt op ad en gade og inden længe, var jeg på vej op mellem de dyre lejemål. De har en pæn udsigt må man sige, men husene fyldte det hele, så jeg måtte helt op efter Hotel Montana før JEG kunne se den.

                                                     Byen har tårne på

Er ved at vænne mig til cykelforholdene i byerne. Hvis der ikke er decideret cykelsti, er der som regel de gule stiplede afmærkninger, som man kunne se på et billede for længe siden. Men i kryds er der ofte rødt afmærkede cykelbaner, det gælder også venstresving. Man skal altså vænne sig til at køre dér med bilerne susende på begge sider.

En anden ting jeg lige må kommentere er de elektriske cyckler. Der er den slags vi har der hjemme, og så er der de "rigtige#. Dem med nummerplade. De kører mindst lige så hurtigt som en knallert - altså 45 km knallert.

                                                 Her valgte jeg ikke at bo 

Klokken er blevet 17 og jeg har været på sight seeing sammen med alle se andre. Jeg var dog ikke med på en af de guidede ture. Hvis man lukker alt dette hurlumhej ude, er Luzern er meget smuk by. Ved Löwendenkmal var der en større gruppe indere, der skulle have taget et gruppebillede - det var ikke helt uden underholdningsværdi!

 

                              Der var én der mente en borehoved var egnet til klatring

Nu er klokken 19 og jeg har lavet en aftale. Schweizerne jeg mødte i Konstanz gav mig en adresse og et telefonnummer. Jeg sætter min bagage hos dem i morgen og så skal jeg på bjergcykling til toppen af Mt. Riggi, "Königin der Berge", som der står i folderen jeg tog i Zürich. Det er ikke så højt (1797 m), men der skal være en enestående udsigt til Alperne.

Tælleren strejker igen. Mon ikke jeg har kørt op mod 20 km?

Schweiz Rundt 12

Lørdag 09.05.15

Det var en god nats søvn. Er ikke desto mindre oppe lidt over 7. Her er MANGE mennesker. Kommer til at snakke med en amerikansk dame fra Florida, som kommer her 3 uger af gangen et par gange om året og kører rundt med toget. Så støder der en tysk pige til. De to har åbenbart snakket sammen før. Hun er phd studerende og er der til nogle møder. Vi er alle enige om hvor uforskammet dyrt her er - hvis man ikke lige er schweizer. Det er vel også derfor vi bor sådan et sted.

                                            Jugendherberget var ikke specielt ophidsende

Zürich er Schweiz's største by, hvad jeg fik syn for i går, hvor jeg kørte den igennem fra nord til syd. Og den strækker sig videre ud på begge sider af Züricher See.

Fik set på planen for resten af turen i går. Alt ser ud til at klappe. Det var tanken, at jeg skulle mødes med venner, der er i Como i Skt. Gotthard-passet på fredag d. 15.maj. men det er jo lukket af sne formodentlig til d.22. Men vi har fundet et alternativ, Lukmanier-passet, og jeg ændrer min rute, så jeg kommer ned i den "italienske" del af Schweiz. Så springer jeg Geneve og Lausanne over, der har jeg også været engang for længe siden.

Og går det helt galt, kan jeg altid tage toget tilbage til Basel. Skal tilbage 23.05.15

At dømme efter de manglende cykler i cykelkælderen, er der ikke andre cyklister end mig.

Jeg havde tænkt, at jeg skulle finde campingpladsen, som jeg så skilt til i går, og så blive her en dag mere, men det regner, så jeg ved ikke rigtig...

Jeg kører ud og kigger på campingpladsen - bare for at vide, hvor den ligger. Det regner ikke mere, bliver nok godt op ad dagen. Kører tilbage mod centrum og får en lang snak med en schweizer på cykel. Er på min alder. Er egentlig gået på pension, men arbejder stadig med et biodiversitets/landbrugs projekt et stykke nede ad den vestre bred - han peger. Han har tidligere boet og cyklet meget i Frankrig - har frontbagagebærer så han hører til klanen.

                                                     Lille cykel - stor kirke

Straks efter kommer der en lidt mørk yngre kvinde. Spørger om jeg ikke har brug for en "putzfrau". Jeg må le. Jo, det er da lige det jeg mangler! Helst med bil til at køre bagefter. Om jeg ikke har nogle venner, der mangler en putzfrau? Og så fortæller hun ellers sin sørgelige historie: hun venter på at hendes papirer bliver i orden i næste måned, men nu vil værtinden smide hende ud. Værtinden er i øvrigt alkoholisk og passer hendes to børn. Og så kommer det endelig: Om ikke jeg kan støtte hende økonomisk? Der må jeg melde pas. Hun prøver et par gange mere, men opgiver så. Ser lidt fornærmet ud. Jeg tror hun er roma.

                                                    Billeder fra Zürich

Jeg havde godt tænkt, at jeg ikke havde set nogle tiggere eller hjemløse her. Men de er her - blot skjult.

Kører rundt i Zürich centrum, hvor der er nogenlunde fladt til kl. 12.15 Har i den tid også været i turist-info på Hovedbanen for at spørge til en rød vej (hovedvej), som jeg synes ser anvendelig ud til Luzern. Den ved pigen ikke noget om, men sidemanden fortæller hende, at den ganske rigtigt ikke går meget op og ned.

                                                      Der var danse-weekend

Det er godt cykelvejr, så jeg begiver mig på vej. Kører ned langs søens vestre bred. I Kilchberg tænker jeg, at nu må jeg nok hellere køre op til hovedvejen. Der forregner jeg mig lidt. Det går op og op og op. Jeg spørger mig for og jo, det er rigtig nok at hovedvejen går der inde et sted, jeg skal bare lige op først og SÅ ned igen.

Da jeg kommer susende ned ad bakken til Adliswil holder bilerne netop for en ældre dame i en fodgængerovergang, så jeg får testet bremserne. De virker. Jeg vil sværge på, at der står Luzern på skiltet i den retning jeg drejer fra i, ikke desto mindre begynder jeg at undre mig, da det har gået opad flere km og det ser ud, som om der kommer hårnålesving længere oppe.

Får standset en cyklist. Det er lørdag og enhver schweizer med en racercykel synes at være ud og lufte den i dag. Vi finder ud af, at det er en gul vej, jeg er havnet på, der går op over bjerget. Mange spildte kræfter, men jeg får da fornøjelsen af at køre ned igen. Langt ned. Da jeg endelig finder vejen, er den som de alle sammen har sagt, næsten flad og med cykelsti eller cykelafmærkning.

Det er Sihltal vejen går op igennem sammen med jernbanen. Det er til den store klinge næsten hele vejen.

På et tidspunkt omkr. 13.45 kan jeg mærke, at anstrengelserne har fået sukkerniveauet i bund, og jeg må stoppe. Efter 3 cookies med tranebær og brød med St. Albray, er jeg klar igen. Cyklisten jeg standsede, mente der var 75 km til Luzern. Nede på vejen stod der hurtigt 41 km. Det forstår jeg bedre.

Jeg har lynet benene af mine nye sommerbukser, jeg købte hos Nalle. Det er første gang. For de uindviede er Nalle vores lokale Tøjmand i Aakirkeby.

                                                        Ramsløg en masse

Det er nogle dejlige km gennem denne dal. Opad går det, men på den store klinge og enkelte gange på den midterste. Til gengæld kommer belønningen til sidst: en mange km lang nedkørsel mod Zug, som også ligger ved en sø. Ser temmelig moderne ud. Fra kanton ZH, er jeg nu i ZG, Zug, og efter nogle efter schweiziske forhold mindre bakker, sidder jeg nu på stationen Gisikon-Root i kanton LU, Luzern. Solen skinner endog.

                                         Ikke noget usædvanligt syn i Schweiz

Klokken er blevet 18.50, og jeg sidder ved et bord på campingpladsen i Luzern. Luzern ser ud til at være en hyggelig mindre og mere provinsiel by, når man ser bort fra stationen, der er kæmpestor. Det er vist et knudepunkt.

                      Smukke huse i traditionel stil er der egentlig ikke så mange af

De sidste km forløb uden de store udskejelser. Kom forbi en COOP og tænkte: hvor heldigt - indtil jeg trådte ind ad døren. "Alles zu, alles zu", råbte de. Pokkers. I Bern-områder havde de åbent til 17 om lørdagen. Da jeg kom indenfor bygrænsen, spurgte jeg en pige, om alle supermarkeder lukkede kl. 16? Nej, på stationen havde de åbent. Vist til 22. Det passede jo fint, jeg skulle alligevel finde en turist-info, for jeg havde ikke set nogle skilte med camping.

Den var sandelig heller ikke nem at finde, hvor man ikke lige havde fået fortalt, at den var lige efter Transportmuseet, som lå udenfor selve byen. Nå, men nu er jeg her altså, og solen skinner endnu. Jeg skal have Taboulé-salat Oriental og Rüeblisalat (revne gulerødder med dressing).Tænkte jeg måtte have noget "grønt".

ca. 60 km

Schweiz Rundt 11

Fredag 08.05.15

Man kunne ikke komme helt op i tårnet, hvilket jeg synes var for ringe. Tillige var vandrehjemmet fyldt med skolebørn - dog ikke nogen på mit værelse. Derimod en schweizisk far og søn fra Operath, der omtrent ligger på min rute. Mt. Riggi kan man cykle op på, fortalte han. I hvert fald på en cykel som min. Det var vist mere end 1000 højdemeter. Der skulle være en storslået udsigt over alperne. Hvis det altså ikke regner, hvad det ofte gør. Måske det mest regnfulde område i Schweiz er området omkring Vierwaldstätter See. Jeg kunne også overnatte hos dem. Fint tilbud, i aften skal jeg have lagt planen for den næste uge. Håber at nå til Zürich i dag. Kan tage Rhein-ruten til Schaffhausen og derfra skulle det være rimelig fladt - efter schweiziske forhold.

Ville egentlig være kørt lidt rundt i den gamle bydel i Konstanz, men jeg mødte en mand, der var meget forhippet på at vise mig på vej, så Konstanz må vente til en anden gang. Det ligger jo heller ikke i Schweiz.

                                                 Kan det blive bedre?
Vejret er prima, cykelvejen går mest langs jernbanen, men nogle af landsbyerne kommer man igennem. Smukke gamle bindingsværkshuse side om side med nybygninger.

 

                                                           En by på vejen
Jeg sidder på en bænk lige ved en jernbaneoverskæring, som bipper igen. Sidst gik der adskillige minutter, før toget kom. Hvis man bor ovenfor den overskæring, skal man ikke have for travlt. Men de kender jo nok togtiderne.

                                                  Det går ned - og op

Det med at det går lige ud på Rhin-ruten, er det så som så med. Har man fulgt hovedvejen et stykke risikerer man, at der pludselig kommer et 90 gr.'s sving for at man skal op og køre langs banen. Så kan vi sagtens være ude i 10% eller mere. Kun kort, javel, men det er ikke altid, jeg når at komme tilstrækkeligt ned i gear og så er jeg ved at gå helt i stå.

                                                     Nogle gange gik det lige ud
På et tidspunkt går vejen igennem en mark, hvor man næsten væltes omkuld af duften fra de meterhøje raps til siden. Så bliver asfalten til grus og siden går vejen ind i en skov. Var det ikke for de små cykelskilte med 8-2 påskrevet, var jeg ilde ude. Midt i denne skov slår mit kort over hele Schweiz vist ikke til.

Der kommer nogle plancher om Rhein Kastell. Vidste jeg, at die Römer (romerne?) i 300 et eller andet bygget et fæstningsværk her? Nej, det vidste jeg ikke - nu gør jeg. Og så stod der ellers masser om dette Rhainkastell's historie, jeg skal forskåne jer for.

Endelig kommer stien ud af skoven og bliver til asfalt igen, og et kloster - Paradies - dukker op. Der er også en lille færge til en tysk enklave på den anden side.

Jeg når til Schaffhausen og har betænkeligheder ved at køre helt ned til byen - jeg er nemlig ved afkørslen til Winterthur, og måske skal jeg den vej. Så vil det jo være spildt arbejde at køre ned for derefter at køre op igen.

                                           Ved Rhinen med Schaffhausen overfor
Jeg gør det nu alligevel og fortryder ikke. Der er fortryllende her ved Rhinen med Borgen knejsende på den anden side. Selve byen er også derovre, men jeg bliver nu på denne side og nyder min frokost. Det kartoffelbrød jeg fik købt i Penny Markt er fremragende og efter at jeg har lugtet til det, spiser jeg resten af det laksepålæg jeg også købte i går. Det er dejlig salt.

Jeg opdager, at der sidder en og snakker i telefon næsten lige bag mig. Det er ved et pizzaria og han ser italiensk ud. Spørger ham, hvordan jeg bedst kører til Zürich på cykel derfra? Vores begges mangelfulde tysk passer glimrende sammen og vi får en længere snak. Han bekræfter mig i, at det nok kan betale sig at køre af vej 4 over Bülach. Jeg skal over floden og igennem et stykke Tyskland. Jeg kører over og prøver at følge Rhinen på den modsatte bred. Det går godt et stykke vej, så fører cykelvejene alle over floden. En gammel dame spørger om hun kan hjælpe mig med noget? Ja, jeg vil jo gerne finde vejen mod Bülach. Ja, så skal jeg over og op til hovedvejen, den fører til Bülach.

Der er k.æ.m. langt op til den hovedvej og da jeg endelig storsvedende kommer derop finder jeg ud af, at det er vejen til Winterthur og der har jeg IKKE tænkt mig at køre hen. Altså drejer jeg fra og søger vestpå. Jeg har flere gange på det seneste stodt på betegnelsen Rhein Fall og til sidst tager nysgerrigheden over og jeg beslutter mig for at finde ud af hvad det er. Som navnet siger, er det et fald på Rhinen. Vist ikke mange meter, men med de vandmasser kan det alligevel blive til en del brusen. Det viser sig - ikke helt overraskende - at det koster penge at se det. Der sætter jeg alligevel grænsen. Nu har jeg haft alt det besvær med at komme hertil, skal jeg så oven i købet betale. Det nægter jeg og kommer altså ikke ud på broen de har konstrueret til det samme. Men dets brusen kan jeg da høre.

                                             Nogen var ude at sejle i brændingen
Efter at være kommet til Dachsen og Rheinau spørger jeg mig for for tredje gang og skal videre og ned over en gammel træbro og så køre mod Jestetten, hvor hovedvejen går igennem.. Det er en dejlig tur NED til Rhinen som jeg nu krydser for tredje eller fjerde gang i dag, turen OP igen er knapt så sjov, men jeg kommer da omsider til Jestetten og hovedvejen. Nu er det sådan set bare at følge den til Zürich. Desværre er der ikke cykelmarkering på den. Det er sådan set bare en almindelig 2 sporet vej, hvor sporer dog er så bredt, at en lastbil lige netop kan passere en cyklist som mig mens der er modkørende trafik. Det er temmelig enerverende. Når dog at overhale en masse biler ved grænseovergangen. Over træbroen kørte jeg jo ind i Tyskland, nu skal jeg tilbage til Schweiz. Jeg kører indenom og frem til tolderen og ser over på ham efter øjenkontakt. Han ser mig og med en finger viser han, at jeg bare kan køre.

Jeg holder ud til lidt før Bülach, så kommer der en rundkørsel, hvor jeg finder en cykelvej videre. Opad. Nu er jeg sammenbidt og VIL bare frem til Zürich, Det har længe set truende mørkt ud i min retning. Jeg har også længe kunnet se flyene på vej ned til, hvad der må være Zürich Lufthavn. Nu er jeg kommet tæt på og jeg trodser de truende skyer og standser og kigger lidt.

                                                    Swiss Air på vej ned
Jeg når ind i Zürichs forstæder før regnen begynder. Søger ly ved en garage ved siden af et supermarked og bliver klar over, at jeg må have en cola, koste hvad det vil. Det var i Japan jeg blev klar over Cola's opkvikkende virkning - i hvert fald på mig. Når jeg er helt færdig, skal jeg bare have en cola og 10 min efter er jeg klar igen.

Da jeg har drukket den er det klaret noget op og jeg fortsætter. Prøver at finde én, jeg kan spørge om vandrehjemmet, jeg har adressen: Mutschellenstrasse 114. Den første, en ældre mand med sit barnebarn, er vist indvandrer, selv om han ser ret schweizisk ud. Han er helt afvisende. Køre lidt igen og får øje på én, der ser rigtig ud. Ja, han ved godt, hvor det er, jeg skal følge sporvogn 14 til Hovedbanegården og så er det i en bydel med W, jeg har glemt den igen.

Der er langt. Jeg har rundet de 100 km. Når til floden, hvor jeg ikke helt forstår cykelskiltene mod W-bydelen. Spørger en ung mand. Han har straks sin telefon fremme. Han ender med at klappe mig på skulderen og sige: Godt kørt. Jeg har nu fået styr på, at selv om W-bydelen ligger på højre side, skal jeg først over på venstre og så senere tilbage ad en anden bro.

Den er 18.30 da jeg når frem. Jeg er kvæstet, men tilfreds, En time senere har jeg været i bad og har spist. Det dejlige brød med min favorit-ost: Saint-Albray, indkøbt i Penny Markt i Konstanz.

Nu skal jeg bare have upload'ed det her, så går jeg omkuld. Go'nat.

113,81 km

Schweiz Rundt 10

Torsdag 07.05.15

Klokken er 8.00 og jeg har været nede oh hente mit vasketøj. Det manglede lige det sidste for at være helt tørt i går. Kom sent i seng, hvilket vil side 22.45. Kom tilfældigvis forbi da nogen havde sat TV'et på champions league. Messi tryllede et par gange, men ellers var det en ret kedelig kamp.

I dag gælder det Boden Søen, og jeg skal finde den fladeste rute, det siger benene.

Der er ikke jogurt til morgenmaden her, men müsli som vi kender den hjemmefra og mælk. Mødte 3 japanske arkitektstuderende og deres lærer i køkkenet i går. De er her for at se på moderne arkitektur herunder energieffektive huse.

                                                  Fra Feldkirch Altstadt
Feldkirch er anlagt hvor nogle småbjerge yder beskyttelse på to af siderne og floden Ill gør det på den tredje. Det er den, jeg har tænkt mig at følge til Rhinen. Det har jeg set, at man skulle kunne på et kort på vandrehjemmet. Fyren i receptionen mente at højre bred var bedst.

Jeg kommer hurtigt til at køre i en skov, hvor floden ikke kan ses, men i starten er der ingen tvivl om retningen. Ud over enkelte hundeluftere og enlige spadseregængere er der ingen. Heller ingen støj fra tog eller motorveje - herligt. Til sidst deler stien sig i 3. Jeg vælger den venstre, den må vel bringe mig tættere på floden? Ganske rigtigt og det viser sig, at der på et stykke har været en sti langs med floden.

                                                    Den efeubesmykkede skov
Når omsider frem til Rhinen. Nu er det bare at følge den på en fin asfaltsti helt til Lustenau. Desværre blæser det frisk fra nord og her er helt åbent. Vejen går faktisk oppe på diget. Men nogle km senere, drejer den lidt væk fra floden, og der bliver mere læ. Sidder lidt på en bænk og nyder solen, der er mindre end 10 km til Lustenau. Et levende hegn bag mig og lave bjerge horisonten rundt. Motorvejen er rykket nærmere, den kan både se og høres.

                                          Alternativt husbyggeri

                                            Automatisk mødding lufter

 

I udkanten af Lustenau kommer der en bro over Rhinen. Hvis det er den jeg mener at se på mit kort, er det nok her jeg skal over. Der er ingen mennesker andetr end dem der sidder i deres biler. Endelig dukker en cyklist op.Om det er den schweiziske eller den østrigske side af Boden Søen jeg vil til? Schweiziske! Så skal jeg over broen og følger en sti til højre.

                                            Vejen var for det meste lige og flad

Netop nu går tælleren pludselig i gang igen. Det er ikke noget nyt fænomen. I Japan skete det første gang, og det lykkedes mig faktisk at skaffe en ny føler dér - det er reed-relæet i føleren den er galt med - men så gik den i gang igen inden jeg fik skiftet den - og har ellers virket siden. Den nye ligger derhjemme og venter.

                                                 Orkidé? langs Rhinen
På et tidspunkt dukker der et navn op på et skilt mod venstre, som siger mig noget: Rorschach. Det ligger ved Boden Søen i min retning. Jeg er i Schweiz nu, men lige til højre er det Østrig, som åbenbart råder over begge bredder, hvor floden munder ud i søen. Men Rorschach? Jeg ved ikke om det er Schweiz eller Tyskland.

Hjelmen er skiftet ud med kasketten. Det er cykelvej/sti hele tiden og solen bager nu fra en næsten skyfri himmel. Er jeg i tvivl om hvilket land jeg er i, bliver jeg sikker, da jeg igen kommer ind i et villakvarter. SG på nummerpladerne, Skt. Gallen, det er Schweiz.

Slår mig ned ved et bord/bænk arrangement ved en lille lystbådehavn. Da jeg kom ind i Horn lige efter Rorschach, var jeg allerede i en ny kanton: AG, Aargau. Her er meget nydeligt. Havde det ikke været for en mand med en græstrimmer i nærheden, ville jeg have sagt fredfyldt. Dens hidsige knurren blandes med mellemrum med en sireneagtig - men dybere - lyd fra en industri i nærheden. En sav af en slags?

Så bliver brødet spist op, ost har jeg nok af. Jeg må tilstå at det er en hollandsk Gouda og ikke Alpkäse.


Det er ikke kun Danmark der har lånt terracottakrigere

Videre går det over stok og sten. På en tidspunkt kører jeg om kap med en mand på elcykel, men må give mig. Han har heller ingen bagage. Cykelvejen følger for det meste jernbanen og dermed også søen. Nogle gange på den ene side andre gange på den anden. Af jernbanen altså. Passerer fabriksanlæg, villakvarterer, grønne marker, ferieområder med campingvogne og småhuse, små beskedne træhuse side om side med prangende funkisvillaer.


           Skatekite surfing

Kreuzlingen og Konstanz hænger sammen, men jeg ser på et tidspunkt, at alle bilerne synes at være tyske, KN. For en ordens skyld spørger jeg en dame, hvor jeg er? Konstanz. Hun skulle vel ikke vide, hvor Jugendherberget er? Næh, men.... og hun slår det op på sin telefon. Den vil ikke vise noget kort, men det er i Allmannsdorf - og un peger en ca. retning ud. Jeg skal først over Rheinbrücke. Det må jo være hvor Rhinen løber UD af søen.

Efter hendes beskrivelse befinder jeg mig lidt efter på Allmannsdorfer Strasse og spørger en ny. Han giver en perfekt beskrivelse og allerede 100 m efter dukker det første skilt op. Vejen hedder Allmannshöhe og selvfølgelig skal det ligge på toppen. Klokken er vist 16.15 og jeg har tilbagelagt over 90 km.

                                        Jeg  kom desværre ikke til at bo i tårnet

Da jeg skal betale, har jeg ikke Euro nok. Jeg fik aldrig hævet ekstra hjemmefra og vasken tog lige nøjagtig, hvad jeg mangler nu. Men jeg kan betale med kort.

Efter at have fladet lidt ud kører jeg tilbage mod byen og finder et Penny Markt, hvor jeg køber vildt ind. Det bliver ikke engang 10 €, og jeg kan også her betale med VISA.

94 km

Schweiz Rundt 9

Onsdag 06.05.15

Det har regnet let flere gange i løbet af natten. Jeg har sovet godt, om end ikke så godt som i en rigtig seng. Kl. 6 er det lyst, men jeg tager lige ½ time til. Der er også kun væde at stå op til. Ingen forhåbninger om at vente på bedre vejr, skyerne hænger lavt over dalen. Godt jeg ikke er på den anden side, så havde jeg været inde i skyerne. Det er bare om at komme af sted.

                                                 På vej ned
Vejen stiger stadig, som manden lovede og flader så ud. Det regner mere og resten af regn udstyret kommer på. Så kommer en stejl nedkørsel med hårnålesving i en slugt efterfulgt af en ny opkørsel, hvor jeg nærmer mig floden igen. Kører på en hylde opad, opad. Endelig kommer der et udsigtspunkt. Det er Rhein Schlucht, hvor Rhinen i løbet af sit liv har skåret sig igennem klippen, den klippe vejen har skullet over. Storslået, men det blegner lidt i regnen, hvor det af hensyn til kameraet kun kan blive til 2 hurtige billeder.

      

                                                              Rhein Schlucht

Så kommer en ny voldsom nedkørsel, der ender i et l-a-a-n-g-t lige stræk, hvor jeg triller og triller indtil modvinden igen tvinger mig til at træde.

Kommer frem til Bonaduz. På et tidspunkt støder en motorvej til, men hovedvejen fortsætter. Er kommet over på den anden side an Rhinen. I en lille by er broen under reparation, der er omkørsel og den går opad, men - gående og cykler kan passere - hvor heldig kan man være?

Modvinden er vokset i styrke, men jeg når frem til Chur. Standser ved en COOP. Hellere være forberedt til resten af dagen. Jeg skulle gerne nå til Feldkirch i Østrig.

Da jeg skal betale, er der en dame, der lægger sin våde paraply oven i mine varer. "Du skal da bare lægge din våde paraply oveni mine varer", ryger det ud af mig på dansk. Hun undskylder mange gange.

Jeg føler mig lidt svag i dag. Går ud med varerne og henter mit kagestykke, jeg aldrig fik spist i går. Flotter mig med en kop cappucino fra en automat.

Var alligevel ikke helt i Chur endnu. Der er en strid modvind, men det regner ikke så stærkt. Vinden truer en overgang med at få mig ned på den mindste klinge.

Kommer gennem og ud af Chur og når til et vidunderligt grus stykke gennem lidt skov, hvor fuglefløjt blander sig med motorvejens summen. Her er frem for alt læ. Det hører op, og jeg kører langs larmende fabriksanlæg og sådan veksler det, mens dalen bliver bred og flad!!

Kommer til Landquart, hvor jeg misser et cykelskilt i et industrikvarter og ender på en mark. Tilbage igen. Finder ikke skiltet, men trækker op ad en skråning til en krydsende vej. Der er heldigvis ikke nogen tvivl om retningen i en dal som denne.

Regnen har været holdt op, men det er begyndt igen. Jeg er netop drejet fra mod det forjættende: Vaduz. Hovedstaden i Lichtenstein, et af de få lande i Europa jeg aldrig har været i.

Vinden er løjet af, men regnen taget til. Jeg skal over et pas med en stigning på 11% for at komme ind i det forjættede land. Det er Heidi Land jeg kommer til nu, piger. HEIDI LAND. Jeg ved ikke hvad byen hedder, men det er Heidi mig der og Heidi mig der og Heidi alle vegne. Det tyskeren fortalte mig om. Hvor han skulle købe ting til sine børnebørn. Heidi er et begreb i de tysktalende lande. Det er her stigningen begynder. Jeg ved ikke, hvad vi begynder på, men det ender på 680 m. Fra omkring 450 vil jeg tro. Op kommer jeg og ned igen i glimrende lange lige stræk, hvor jeg bare kan lade den trille for fuld hammer.

                                             Fra Heidi's hjemby

Først nu kommer skiltet med "Lichtenstein" og meget malerisk ligger der en borg på en lille bjergknold i det flade land.. Har tænkt mig at spise frokost i Vaduz, men i Triesen kan jeg mærke, at jeg er ved at gå sukkerkold og standser ved et busskur for at sidde lidt og kvæle de sidste cookies. Snakker lidt med en dame. Det er CHFR man bruger her, men man kan også betale med €.

                                                      Velkommen til Lichtenstein

                                              Og her er storhertugens residens - måske.

Tro det eller ej, solen er kommet frem. Jeg havde længe kunnet se blå himmel mod nord, nu er den der. Jeg kører et øjeblik til, så kommer skiltet: Vaduz. Beslutter at finde en bænk i solen. Den der dukker op er lige ved en stor kirke, som åbenbart er en turistattraktion. Turister af alle slags kommer valfartende og skal fotografere sig selv foran (asiaterne) eller ind og se (alle andre). Jeg er også inde og se, men undlader at tage billede af mig selv.

                                                Sådan ser bilerne ud

Videre. Kommer endelig til en lang ikke så stejl bakke - om det var før eller efter jeg standsede for at brede teltet ud til tørre husker jeg ikke - kun at jeg omsider befandt mig i Østrig, nærmere bestemt i udkanten af Feldkirch, hvor jeg sov på vandrehjemmet for 4 år siden på min Tyskland-Østrig tur.

                                     Der var både et dansk og et svensk konsulat
Dengang fulgtes jeg med Hans videre indtil jeg drejede til venstre mod Arlberg passet, mens han fortsatte mod Lichtenstein. Hans var en tysk australier, jeg mødte på selv samme vandrehjem.

Jeg kan kende krydset. Det var her vi tog afsked. Så skal jeg til venstre nu og på et tidspunkt kommer vandrehjemmet på højre side. Først genkender jeg den kinesiske restaurant overfor - så ser jeg det internationale symbol. Det er indrettet i et vidunderligt gammelt hus.

                                                        Det gode gamle Jugendherberg
Får en seng i et dormitory - dog ikke det samme som dengang. Ikke at jeg kan huske numrene, men jeg kan huske, at jeg gik til højre henne ved vinduet og på sengen til venstre lå Hans og sov tilsyneladende, men i det øjeblik jeg passerede åbnede han øjnene og talte til mig. Og så snakkede vi stort set til vi tog afsked i krydset næste dag.

Nu har jeg taget bad og fået sat vasketøj over, de har både maskine og tørretumbler.

Schweiz Rundt 8

 

Tirsdag 05.05.15

                                              Alt mit elektroniske grej

Kører i frihjul det meste af vejen til Andermatt. Fra byen starter Oberalp Pass straks. Stiger 610 m på 10 km står der. Det er jo kun godt 6% i snit. Men man kører altså ikke op ad 6% med bagage uden at puste. Så jeg tager det i små bidder. Vil helst ikke svede for meget, så bliver man hurtigt kold, når man står stille. Måleren har besluttet sig for at holde fri - igen.

                                 Andermatt - med hårnålesvingene op mod Oberalp
Mast inde i et hjørne efter den første tunnel holder en dansk bil med en lille campingvogn. Jeg råber: "Halløj, der, er der nogen?" Men der kommer ikke noget svar.

Det er en dejlig jævn stigning, men 6% uden at svede? Glem det. Jeg tager cykeljakken af og lader blusen stå åben.


           Udtal lige det navn!

Ingen trafik. En bil i ny og næ. Min ven fra toget i går, overhalede mig lige udenfor byen. Har kun to tasker bagpå, men er sikkert i bedre form også. Schweizer tror jeg. Var kun til goddag. En anden bare på en MTB hilste ikke engang. Nå, ham om det.

Det er skyet, men der ses et magisk øjeblik en solstribe på sneen på bjerget lige fremme. Der er medvind på de sydgående sløjfer og mod vind på de nordgående. Jeg nærmer mig sneen!!

Så er sneen der. Har glemt alt om højdemåleren. 1840 m, så er jeg snart oppe, det skal være 2045 m. Slyngningerne er slut og nu går det mere lige op og jeg kan gå et gear op. Der skal komme en sø. I en sø er vandet vandret. Det glæder jeg mig til!!

 

                                      Der er kun en vej - og det er frem

2025 m. Der har længe været vand i luften, det er skyerne jeg er kommet op i. At køre ind i overdækningen på toppen, er som at køre ind i en fryser. Åbningerne på højre side er skoddet til så godt det har været muligt, men sneen har ikke kunnet holdes ude og ligger stadig omkring togets skinner og holder temperaturen nede.

                                          Lige kommet ud af fryseren
Jeg var ikke helt oppe før. Nu står der 2046 m og min måler siger 2045. Ret godt gået. MIn ven fra toget står og taler i telefon og han lyder ikke switzerdytsch. Da han er færdig har jeg fået iført mig samtlige mine lag, og jegb spørger, om han er tysker? Ja, fra Frankfurt. Han er kommet direkte til Andermatt i går med toget, men skulle skifte i Göschenen.

                                               På vej ned
Vi begynder nedkørslen, han er noget mere forsigtig end jeg. Det går i hårnålesving nedad i svimlende fart. I den første lille flække løber der noget vand ud af en hane, som der ofte gør i bjergområder, hvor der er masser af vand. Jeg er inde og spørge om det er drikkevand, jeg er nemlig kommet af sted uden. Han kommer til rystende af kulde.

                                          Vi holder en pause
I Disentis tager vi foreløbig afsked. Han vil følge cykelvejen, der her går på den anden side af dalen. Det er storslåede scenerier, der åbenbares, nu jeg er kommet ned i grønnere omgivelser. Rhinen er for længst blevet til en rigtig flod nede i bunden an dalen. En hård eftermiddag og formiddag bliver her belønnet. Nedad går det km efter km. Betagende landskaber.

Efter passet kom jeg ind i kanton GR = Graubünden. Skiltene er nu fortrinsvis på italiensk. Der var lige før endnu en snedækket alpetinde til højre for mig - nu er den allerede væk. Det går hurtigt på denne hovedvej.

                                                  I mere grønne omgivelser

Lidt før Flims går det lidt galt. Jeg kan se at hovedvejen stiger ret voldsomt fremefter, så jeg tænker, jeg hellere må søge over på den anden bred, hvor cykelvejen vist stadig går. I første omgang kører jeg lidt tilbage til den første vej, som går langs floden. Desværre ender den ikke i en bro, men i et mørtelværk. Altså tilbage igen. Jeg spørger mig for, skal åbenbart tilbage til Ilanz, hvor der er en bro.

Finder cykelvejen og kommer forbi et Migros supermarked. Der har jeg endnu ikke været inde. Skal under alle omstændigheder havde noget aftensmad og må også hellere have morgenmad. Jeg troede der var et jugendherberg i Chur (udtales med h nede i halsen). Men da jeg ser efter i listen, står der ikke noget. Men Hospental står heller ikke i listen. Måske jeg skal satse på camping, vejret er blevet varmt. Men en øl skal jeg da have. Jeg traver supermarkedet rundt men finder ikke nogen. Ender med at spørge en ansat. Nej, de fører ikke alkoholiske drikke. Nå, så ved man det. Coop og Aldi og Lidl har da i det mindste.

Vejen begynder at stige som én jeg spurgte sagde. Men det er mere end jeg synes er sjovt. På den anden side er det utvivlsomt mindre end på den anden side. Det er fordi her er nogle formationer, som end ikke millioner af års flodgennemstrømning har kunnet få bugt med. Jeg ved der skal komme en campingplads og da skiltet dukker op, kører jeg op til den. Dagens sidste stigning.

 
       Min første lejrplads

Det koster 15,20 CHFR og med en øl, bliver det 18,20 CHFR. 3 CHFR for en øl jeg kunne have fået til 0,80 i COOP. Men der var ikke nogen. Skidt, det skal blive et herligt måltid.

                                           

                                                     Og her ved aftensmaden

Sidder lige nu i det fri ved et lille bord og skriver. Klokken er 18 og jeg sidder i t-shirt, men det er så småt ved at blive køligt.

                                                   Udsigten fra pladsen

Toget jeg kørte op med i går var en tandhjulsbane af en slags. Jeg lagde bare ikke mærke til, at der var noget mellem skinnerne i går. Det var dén også vejen mere eller mindre fulgtes med op over Oberalp. Op igennem dalene er det alm. tog, men på de stejle stykker, skal man skifte til disse specialtog.