Dag 24

Dag 24

03.07.25

Gik tidligt til ro, så jeg var vågen allerede kl.5, men sov vist lidt mere. Skulle gerne vente med at køre til solen er kommet frem, hvad den burde.

Det holder stik og ved 10-tiden er jeg næsten klar. Så kommer der en islænding og spørger til turen. Utrolig sød mand. Han har været læge og senere gjort det i genetik-branchen. Startet et firma, som er et af de største. De har hus i Italien, hvor den ene søn bor i øjeblikket med sin peruvianske kone. Eller også var det den anden søn. Han bor i Wien. Hilser også på konen, Björgvin, tror jeg. Han selv hedder Kristvaner. Meget usædvanlige navne.

Dem kunne jeg godt have tilbragt mere tid med

Der advares mod farlig kant på vejen de næste 20 km. Kedeligt for en cyklist nu vejen er sån befærdet. Heldigvis går trafikken mest den anden vej. Ikke desto mindre er det den mest ubehagelige vej, jeg endnu har kørt på. De kører rask væk 100 her, og der er jo altid en vis procent, som ikke holder ordentlig afstand, og som jeg råber og skriger af: Hundehoved, hestetyv, idiot.

På vej væk fra Borgarnes - det er bare om at være på den rigtige side af betonkanten

Har rundet det første fjeld, der er endnu et, så drejer jeg fra.

Endelig, efter 23 km, skal jeg til venstre ad vej 47 rundt om Hvalfjörður, og trafikken forsvinder. Det næste fjeld viste sig at være Akranes, hvor færgen engang sejlede fra, fra byen af samme navn.

Har længe kunnet se Reykjavik ligge der måske 10 km væk på den anden side af fjorden. Der er nu stadig 51 km for bilerne.

Det er sol, så jeg ender med at køre i t-shirt, det er ellers længe siden! Når frem til Hjaðir, hvor campingpladsen ligger sammen med krigsmuseet. Det må jeg se. Først spiser jeg dog frokost efter at teltet er sat op.

Så har jeg parkeret - men hvad, er der en der stjæler min cykel?

Museet er den værste gang rod. Jeg må hen og spørge mange gangem for at få lidt orden på tingene. Det handler om Island under 2. Verdenskrig – og så lige torskekrigen med England. Der er intet, der kan give en overblik over noget. Det er stort set bare en sammenstuvning af mere eller mindre relevante genstande.

Det er IKKE et loppemarked

Her kommer mit resume. Englænderne kom til Island med flådefartøjer i 1941 og oprettede en flådebase i Hvalfjörður. Opførte tusinder af drivhusagtige bygninger, hvoraf mange står den dag i dag. Hovedformålet var at sikre flådekonvojerne, bla. Dem til russerne i Murmansk. Der var nogle træfninger og skibe på begge sider blev sænket.

Senere overtog amerikanerne og oprettede flybasen i Keflavik, der fungerede indtil 2006. Præcis hvordan aftalerne med Nato er, fremgik overhovedet ikke. Island har ikke noget militær, men ikke desto mindre er de medlem af Nato, så vidt jeg kan forstå.

Hvad de dog har er kystbevogtning, der i høj grad var involveret i det, der blev kaldt torske-krigen mellem Island og England. Den fik jeg mere at vide om i Isafjörður end her, hvor den helt umotiveret optrådte i et af rummene. Sikke noget rod.

Jeg ender med en kop kaffe og en Havre-klat, som deres havregrynskager hedder.

Nu sidder jeg og skriver i receptionen til svømmebassinet, hvor der ikke er stik eller noget, men jeg fik lov til at lade på computeren, mens jeg var rundt på museet.

Snakkede med en far og datter fra Østrig i cafeområdet. De er også på cykel og har besluttet at blive.

36,26 km