Dag 23

Dag 23

02.07.25

Klokken 23 i aftes kom der en amerikansk telefonsamtale forbi mit telt. Medhøret var på, så man kunne også høre modparten. Det fandt jeg utilstedeligt og råbte: Schyy... Han bevægede sig væk fra mit telt og over for at genere nogle andre. Det blev det ikke mindre irriterende af, blot en anelse svagere.

Jeg sov ikke – øvede russisk – men syntes at nogen – åbenbart mig – skulle gøre noget ved sagen. Aldrig så snart var jeg ude af soveposen, så var han tavs. Krøb i den igen. Noget efter grinede han pludselig højt og fortsatte. Havde åbenbart bare lyttet. Da havde jeg opgivet og holdt mig til mit russiske – sikke’n idiot.

Her til morgen er det vindstille kl.6, men så kommer der gang i vinden. Badet var fint. Bruseforhænget var der og hældningen på gulvet i orden. Kun var det sådan sådan nogle ”løse” haner, så da først det varme vand VAR blevet varmt – jeg var åbenbart den første – var det næsten umuligt at mixe dem passende.

Det har både småregnet og storregnet, før jeg har pakket færdigt. Det var vist holdt op lige, da jeg kommer af sted, men begynder igen straks efter. Der er kun omkring 35 km til Borgarnes, men det bliver i modvind.

Skyerne over fjeldene har ikke tænkt sig lige at gå væk

Særlig de første 5 km er drøje. Vejen er ret flad – og dog. Slynger sig gennem landskabet i 1-2 km buer. Først græsland, så efter at være kommet over et højdedrag, buskland. Birkekrat med småtræer på 1-2 m. Så græsland igen.

Gør et stop for hver 5 km og prøver at sætte tempoet så lavt, at jeg ikke sveder for meget. Det er enerverende kan hele tiden kun at se 1-2 km fremad, så er der en bakkekam og bag den en ny bakkekam. Fordelen ved slyngningerne er at vinden skifter, og i øvrigt er det, som om den tager af.

Og tiden går og regnen holder op og bliver væk resten af vejen.

Det er som om jeg lige så stille har arbejdet mig opad, og så kommer nogle afsluttende kraftige – men ikke så lange – stigninger, og så nærmer jeg mig.

Har været på denne plads før, men den ligger i modsat side af, hvad jeg huskede. Er fremme ved lige telt 13-tiden. Overtager en plads fra en motorcyklist, der er ved at køre. Fra Luxembourg. På en østrigsk motorcykel af mærket KTM, som jeg aldrig har hørt om. De er gået neden om og hjem og er blevet overtaget af indere. Det er han ikke glad for.

Luxembourg har 600.000 indb. Hvoraf under halvdelen taler lokalsproget luxembourgsk, men de har 3 officielle sprog: luxembourgsk, fransk og tysk. Og alle lærer engelsk i skolen, så en stor del kan 4 sprog!

Får lige teltet op så regner det – kraftigt. Benytter lejligheden til at spise frokost, så er det holdt op og jeg kører på indkøb. Først i Netto, men de har tilsyneladende ikke min favorit: Pasta Carbonara, færdig på 5 min. Så jeg må i Bonus bagefter. Der lykkes det mig at betale ved en selvbetalingskasse. På islandsk!

Sidder nu i Kaffi husið.

Islandsk postkasse i Borgarnes

Først ville jeg bare gerne vide, hvornår færgen sejlede fra Akranes til Reykjavik. Bilerne kan køre gennem en tunnel under Hvalfjörður, men det må cyklister ikke. Sidst var jeg med nævnte færge, men internettet er ikke til megen hjælp her. De seneste oplysninger er fra 2017, hvor færgefarten blev genoptaget, men.... Må finde en islænding. Det er altså ikke alle islændinge, der taler engelsk. Ham jeg finder, ved heller ikke noget om færgen.

Kirken i Borgarnes var til at få øje på

Jeg krydser vejen og går ind i villakvarteret overfor. Der finder jeg én, der kan bekræfte, at færgen ikke sejler mere.

Ny plan. Jeg må køre rundt om  Hvalfjörður og bruge en ekstra dag. Mener at have fundet en plads, hvor jeg vil kunne sidde og skrive.

Der kommer 4 amerikanske fyre på cykler, de har lejet. Også taskerne. Vil rundt om Snæfellsnes, så jeg giver dem gode råd.

43,43 km