Island Rundt 29

29.07.17

Denne plads, der ligger så smukt, er ikke rar. I køkkenet hersker franskmændene og tjekkerne. Her til morgen havde jeg tænkt mig ikke at sidde i teltet med müsligrøden, men sidde ved et rigtigt bord. Det lykkes at få en plads, men alle plader er optaget på komfuret, og det andet komfur virker ikke. Lige som den anden vask er stoppet. En idiot har taget trevlesien op og ikke sat den i igen. Og det har de næste heller ikke, men bare hældt deres madrester ned i afløbet, så det nu er stoppet.

Fra i går aftes

Jeg går tilbage til teltet og koger grøden på mit gasblus. Så går jeg op og spiser den. En amerikaner sætter de øvrige i relief. Spørger til min lykke ting på tasken. Er den fra Kina eller Japan. Ja, det tænkte han nok, han har også fået en af en ven i Japan.

Og da jeg er på vej tilbage, kommer jeg uden nogen egentlig grund til at snakke med nogle tyskere. Han ser bare så imødekommende ud, at jeg ikke kan lade være med at sige noget.

Kommer af sted lidt over 9. Det er vindstille. Bare om at få den op på den store klinge og så cruise derudaf.

Bjergene rigger som en ringmur rundt om Eyjafjallajökull. Kun bagude formår smeltevandet at bane sig vej.

Vejen er fuldstændig flad og mod højre strækker engene sig mod havet. Ingen variation. Men til den anden side forandrer bjergene sig lidt efter lidt, efterhånden som jeg kryber frem.

Der var én campingplads mere. Også ved et vandfald.

Først efter l-a-n-g tid kan man se noget af Eyjafjallajökull.

Eyjafjallajökull

Ankommer til Skogar, hvor der er et spektakulært vandfald med en udsigtsplatform og en trappe op.
Først finder jeg dog et sted at spise frokost 1. Da jeg bagefter kører hen mod vandfaldet, jeg jeg ved at blive væltet af vinden. Den kommer pludselig susende henne fra bjerget. Skaber en veritabel støvstorm hen over gangstien mod vandfaldet. Det skifter hurtigt.

Skogafoss

Jeg er oppe og se på udsigten og da jeg kommer ned igen, er det igen stille, og solen titter frem.

Nogle var mere aktive end andre

Næste stop er Solheim gletscheren. Der skulle være vej derop, og op er kun 100 m. Der er 5 km, og det beslutter jeg at ofre på fornøjelsen, 10 ekstra km.

Hvis man skal følge skiltene, kan man ikke komme hen at røre, men må nøjes med at se på grupperne, der GÅR ovre på den sammen med en fører. Det har de utvivlsomt betalt en formue for, det gider jeg ikke.

Det er en udløber af Myrdalsjökull som i årenes løb (og det er mange) har gravet en dal herned. Den er blevet beskidt på vejen, må man sige.

JEG rettede mig naturligvis efter skiltet

Så er det slut med svinkeærinder. Videre mod Vik.

Ved en rasteplads sidder der nogle kinesere. Jeg siger ikke noget, men de henvender sig. De er amerikaniserede kinesere fra Taiwan. Jeg spørger, hvordan de har fundet på at tage til Island? Der er et lavprisselskab, WOW, der laver daglige flyvninger fra Californien her til.

Det er jo meget rart med disse pauser, så det bliver en længere snak, og jeg får en banan og en appelsin.

Nu mangler der ikke så meget, og med dette vejr går det jo hurtigt - troede jeg.

Det gør det til lidt før jeg kommer til stigningen, eller rettere den første stigning. Det blæser op fra bjergene. Lige imod. Stigningen er vel 10%, men det er i en modvind, der bare øges og øges jo højere jeg kommer op. Vejen er skåret igennem bakken, så det virker som en vindtunnel.

Så kommer et mere lige stykke, hvor vinden stadig er ubehagelig og så hårnålene. Jeg har medvind op til det første sving. Det er 12% i følge skiltet, og da jeg kommer rundt i svinget og får vinden i mod..... Modbydeligt. Jeg når op til en rasteplads og er sådan set oppe, men selv om vejen drejer, fortsætter vinden med at være imod. Det er forunderligt. Hele resten af vejen til Vik inklusive nedkørslen er den imod. Kan man ønske sig noget værre....

Tja... på billedet ser det ikke så slemt ud, men det var altså 12% hovedsagelig i modvind

Der er mikroovn, og for forandringens skyld køber jeg en kube. Jeg skulle have købt to. Som russerne, som jeg kommer til at dele bord med bemærker: det er da ikke meget, hvis du har cyklet hele dagen. Men jeg har en tiramisu til dessert. Jeg har allerede spist én, da jeg kom.

75.45 km