Burghard og Daniela kommer af sted med taxa til Ostbahnhof kl.8.00. Daniela har sikkert været oppe fra kl. 4. Hun får rejsefeber når hun skal af sted. At jeg er dukket op gør det vist ikke bedre, men som Burghard siger til mig, var der ikke mig at bekymre sig om, så var det bare noget andet.
Jeg får hendes fars nummer i Bonn. Det er der, de skal til først. Jeg skal sådan set bare være alene i lejligheden til i eftermiddag, hvor sønnen Vincent og hans kæreste Daria kommer for at bo her, mens der er ledigt. Deres lejlighed er nemlig ved at blive asbest-renoveret, så de bor i øjeblikket hos svigermoderen.
Jeg hjælper Burghard og Daniela ned med bagagen. De har vel ca. lige så meget bagage HVER, som jeg har
med mit telt, sovepose, underlag, kogegrej m.m. Der holder en taxa med åben bagklap udenfor porten. Det er lidt uklart om det ER den, men lidt efter dukker chaufføren op med en kop kaffe i hånden.
God rejse...
Lidt over 9 ringer jeg til busselskabet. Han har selvfølgelig ikke fundet ud af noget. Nu siger han, at de nok skal ringe til mig. Jeg tillader mig at gå ud fra, at det ikke kan lade sig gøre med cyklen.
Så ringer jeg til Anne-Marie for at advare om, at jeg er på vej hjem. Hun siger, at måske vores venner der er hernede samtidig med os om ca. 8 dage, kan have den med tilbage. Ja, selvfølgelig. Det kan da være. I går lykkedes det mig i øvrigt også at få book'et en tid hos lægen mandag eftermiddag - og købt billet til Bornholm mandag morgen. Så planen er klar.
Jeg cykler en tur til Alexanderplatz og går lidt rundt sammen med de andre turister. Op ad Unter den Linden til Brandenburger Tor, hvor det ser ud til, at der er sat storskærm op. Det er jo i aften Tyskland spiller sin anden kamp. Jeg er på udkig efter et turistkontor, hvor jeg kan få et lille simpelt kort over Berlin, men jeg finder ikke noget. Jeg var ellers sikker på, der var et ved Brandenburger Tor...?
Det er for den eventualitet, at jeg skal cykle til busstationen ved Kaiserdamm i morgen.
Mit nye kamera er ret vidvinklet - men linjerne kæntrer
Schwäbische Käse-Spättzle som skal pebbes op med små stykker Schwarzwalder Schinken. Det er en ret
jeg selv har komponeret, da jeg sidst cyklede i Tyskland. Det eneste der kræves ud over de to nævnte er en halv liter vand og et gasblus. Og så dufter det dejligt. Der skulle være 2 portioner i. Det passer perfekt til én langturscyklist.
Han er vegetar og vi bliver enige om at lave mad hver for sig. Senere dukker også Daria op og det ender
med, at vi alle 3 ser fodbold. Det interesserer dem egentlig ikke så meget i almindelighed, men det ER jo Tyskland, der spiller. Og de holder nu engang med Tyskland i denne situation. Ellers er vi enige om, at det er sjovest når the underdogs vinder.
Nå, det bliver trods alt uafgjort, så Tyskland er med endnu, men mon ikke det var en påmindelse om,
ikke at regne med noget VM-trofæ denne gang?
11,75 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar