Jeg havde ikke troet, der ville være mange i sæderne. Der tog jeg fejl. Litauere bruger ikke penge på komfort. Men jeg var heldig, at der ikke var nogen på sædet ved siden af mit, så jeg kunne rulle underlaget ud foran sæderne.
Sov dejligt om end med afbrydelser. Begge gange var der nogen, der snakkede. HØJT. Og LÆNGE. Den sidste gang var i hvert fald midt på natten. Og INGEN tyssede på dem.
Her til morgen er juicen fornærmende tynd. Helt til grin. Men man kan få så meget man vil. Kaffen er til gengæld overraskende god.
Når jeg ser rundt ved morgenbordet, er det store mænd alle sammen. Men det svarer vel meget godt til antallet af lastbiler.
Sverige i sigte
Jeg kommer af som én af de første. Det står hurtigt klart, at det ikke er KOLDERE end der, hvor jeg kommer fra. Finder stationen i Sölvesborg, hvor jeg tanker vand for første gang. Jeg har ikke helt besluttet mig til, hvordan jeg kommer til Ystad. Kun at det ikke skal være på cykel hele vejen. Der er 140-150 km. Selv synes jeg, det ville være elegant, hvis jeg kørte til Simrishamn, og tog toget der fra. Det er den mest direkte vej. Ellers skal jeg ind over Malmö.
Det går så rask af sted, at jeg beslutter det. Altså ned langs østkysten.
Der blev vandet overalt på markerne
Nu kan Google Maps jo igen lave cykelruter, så det udnytter jeg, men det går også galt ind i mellem. Heldigvis er der lange skyggefulde strækninger, for varmt er det!
Næste gang jeg tanker vand er på en tankstation i Åhus. Jeg har en svensk 20'er og udenfor reklamerer de for min tidligere favorit-is i Sverige: 88'an. 10 kr. Sådan én må jeg have.
Krydser åen syd for Åhus
Så går det ellers på stier og veje af alle slags. Frokosten bliver lidt sparsom. Én banan og et par skiver brød. Jeg havde troet, der var to. Supplerer med nogle småkager.
Jeg tror, jeg er kommet op i nærheden af 90 km i Brösarp og kan mærke, at der skal tankes energi, så på en tank køber jeg 2 Sneakers og en kold Cola på kortet. Og tanker vand for 3. gang.
Brösarps Bakker er mageløse. Men ellers kan jeg kun se frem mod målet, der nærmer sig.
De sidste 4 km går stort set ned ad bakke, og endelig ruller jeg ind nede ved havnen. Ser på en planche, hvor stationen er og kører omgående derhen. Kun for at erfare, at toget er kørt for 4 min siden. Og der en en time til det næste.
Bakkerne ved Brösarp
Så har jeg tid til at finde noget spiseligt, der er SALT. Finder hurtigt STEDET, hvor man går hen, hvis man ikke gider lave mad søndag aften. Der er lang kø. Kunne godt have tænkt mig en enkelt pizza slice eller to, hvis man ellers kunne få det.
Triller videre. Ser at ICA har åbent til 21 alle dage. Ender med at finde den billigste pose chips. Salt koster ikke noget. Får den for min sidste svenske 10'er og har nu 1 kr tilbage.
Så på stationen og købe billet og vente. Overraskende mange mennesker.
Eneste overraskelse i toget er, at det holder LÆNGE i Tomelilla, og så kører TILBAGE. Jeg går ud fra, at det er på et andet spor, for vi er stadig på vej mod Ystad.
Cyklen med Skånetrafiken
Det blev 125.97 km med det sidste køren rundt, så allerede nu kan jeg se, at jeg vil slå rekorden for længste strækning fuldt lastet.
I Ystad er der tid til at blive vasket lidt på toilettet og sætte benene på bukserne og tage den pæne skjorte på. Jeg ville ikke have kunnet nå det med det næste tog.
På færgen møder jeg Thomas og Lena. Ja, verden er lille. Jeg får lige hørt lidt nærmere om raket-silo-museet.
På stykket fra færgen og hjem møder jeg hele to pindsvin på cykelvejen, men undgår dem. Vi skulle jo nødig have en punktering i 11. time.
Og da jeg endelig er HELT hjemme, kom rekorden til at lyde på:
143.99 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar