Tirsdag 31.01.17
Jeg har sat uret til kl. 8, for jeg skal tanke bilen og
aflevere den kl. 9. Så vidt kommer det aldrig. Kl 7:38 ringer telefonen. Det er
en pige fra Dansk Flygtningehjælp. Hun vil bare sige, at …. Jeg svarer med
enstavelsesord, indtil jeg er blevet vågen nok til at sige, at jeg ikke ønsker
at bidrage med mere, end jeg allerede gør. Så får vi sluttet samtalen.
Det er først nu en halv time efter, at sagen helt går op for
mig. Jeg har for nylig reageret på et nødråb og sendt dem nogle penge. Det var
det samme, der skete sidste år, og jeg er ret sikker på, at det var den samme
pige. Teknikken og den overfriske stemme var den samme. Dengang lykkedes det
mig efterfølgende at ringe én op højere oppe i systemet og sige, at jeg ikke
ønskede at blive ringet op af dem. Jeg har altid bidraget én gang om året ud
over, hvad de måtte have af husstandsindsamlinger. Men nu slutter festen!
Afleveringen af bilen er der heldigvis ingen problemer med,
og jeg får mine 50 € tilbage. Jeg påpeger, at der ikke er sprinklervæske på, og
det lader han til godt at være klar over. Jeg undlader at spørge, om han har
tænkt sig at fylde noget på. I går måtte vi finde et sted at holde ind på vej
ned ad bjerget. Den lave sol og den støvede rude gjorde, at det kortvarigt var
umuligt at se noget fremad. Vi måtte tage af drikkevandet for at få ruden
vasket ren.
Så har vi et problem. Jeg tolkede abonnements siden hos 3,
som at jeg max kunne tilkøbe 10 GB data, når jeg var i udlandet. Jeg KØBTE
faktisk 10 GB, men siden kom der en utvetydig sms: i udlandet kan man max BRUGE
10 GB/md. Og det er vi ved at have nået. Altså ringer jeg til kundeservice og
klager min nød. Ny kunde og misforståelige tekster på deres sider. Jeg får
godskrevet de 130 kr, jeg har betalt og kan bruge videre af de 8 resterende GB,
når jeg kommer hjem, men i situationen, kan hun ikke gøre noget – desværre.
Samtidig har AM undret sig over, at hun hverken på telefonen
eller på Ipad’en kan gå på nettet. Uanset om roaming bliver slået til. Hun har
også lige skiftet selskab. Hun ringer op på min telefon. Man skal bede om at få
udlands data slået til, viser det sig. Så nu har vi hendes telefon til at gå på
nettet fra – i nødsfald. Min blog må jeg ud i byen og opdatere. Heldigvis har
de Wi-fi ovre på The Green Onion.
Så går vi ellers ud i byen. Ud mod Fyrtårnet. Der er en
”brolagt” kanal, som vi flere gange er kørt over med bussen, og jeg har også
gjort det på cykel. Nu går vi langs med den og ender helt ude ved stranden ved
en mærkelig lille lagune. Det er egentlig en indsø, men den bliver sikkert født
fra havsiden, når bølgerne er store nok til at skylle over sandet. Der er
nogle, der ligner vanlige hejrer, som vi kender dem, og så er der en hvis
variant. Ligner nogle jeg har set i Kina og Japan, men om det er samme art, ved
jeg ikke. På den anden side begynder Las Dunas de Maspalomas, sandørkenen.
Vi får en kop kaffe på busstationen og tager siden en 39’er
hjem. Efter en pause hjemme på altanen, der nu er dejlig varm, går vi over hovedvejen
for at købe ind. Denne gang i det nærmeste supermarked. De har ikke noget
lammekød hos slagteren, men vi finder en pakke med noget, der vel nærmest må
kaldes lamme buco.
Vi får strikket et udmærket måltid sammen, selv om den
indkøbte ”mojo” – en speciel canarisk foreteelse, der findes i forskellige
farver – viser sig at være ”picante” – stærk. Det er en slags pesto, der bl.a.
spises til de små saltede kartofler, ”papas arrugadas”. Med drinks før maden og
en rosé til, når vi aldrig til desserten, nogle chokoladekager med blødende
hjerte. De må vente til en anden dag.
På EuroNews er speak’en pludselig på spansk og ikke på tysk.
I stedet ser jeg sidste sæt af finalen fra Australian Open, som utvivlsomt blev
spillet i søndags. Eurosport Deutschland har åbenbart valgt at genudsende den.
Det er fremragende tennis og underholdning, som det oftest er når de store
koryfæer mødes.
Vi er ikke så langt fra ækvator, for månens segl ligger ned.
19400 skridt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar